En solnedgang, en leg i mørket

[Tali Kaya]

Tilfreds med sig selv over at havde nedlagt hende endnu engang fandt han sig godt til rette oven på hende og gjordet det tydeligt at han ikke havde tænkt sig at flytte sig uden hun gjorde nået for at få ham til det. Han hun sagde at de da godt kunne lege at hun var hans søster kunne han ikke lade hver med at grine en mild latter af hende. Hvem sagde den slags ting? De kunne godt lege at hun var det… Hun var i hvert fald underholdende, det måtte han give hende. Det var et stykke tid siden han havde haft det sjovt på denne måde. Så da hun sagde at betingelsen var at han viste hende nogle sjove steder, gav han slip på hendes hænder og rettede sig op, stadig siddende oven på hende, nu bare med ret ryg og armene hvilende oven på hans lår, da han ikke rigtig kunne hvile dem i skødet fordi.. Ja, fordi det kunne han ikke..

”Lad mig se…”
Med en eftertænksom mine betragtede hen husmuren bag ved hende, som om han kunne se et kort og nu gennemgik det for en ende af. Men kort tid efter så han atter ned på hende med et stort, varmt smil på læberne. ”Altså; den her gyde har da været en af de sjoveste steder længe, så det bliver nok svært at finde nået der kan slå det, men jeg kender da et par steder til. Men nu må vi vist også hellere se at få dig op fra jorden, du er jo iskold.” Det sidste sagde han lettere grinene inden han så rejste sig op fra hende og rakte en hånd ned til hende for at hive hende på fra jorden. Imens var den lille stemme bagerst i hans hoved ved at eksplodere. *Vampyr! Vampyyyyr! Fat det, hun er en vampyr, løb nu mens du stadig har chancen!”

[/color]

Denne gang kunne han ikke overse det kendte faktum at hun var død, men stadig levende og da hun havde haft tid til at komme op at stå, følte han at han var nød til at gøre opmærksom på det på en eller anden måde, også selv om han ikke lige just var på vej på flugt fra hende. Snarer tvært i mod. Han var på vej over for at hende sig tøj så de kunne komme videre. ”Er det så nu du dræner mig for blod og efterlader mig død i rendestenen?” Hans stemme var munter, som om han talte til en der var klædt ud som vampyr og derfor ikke tog det seriøst, men selv om han tydeligvis ikke var særlig påvirket af det faktum at hun kunne slå ham ihjel her og nu uden at efterlade bevis på at det var hende, så var stadig en nervøsitet at spore i hans stemme. Den var ikke særlig dominerende, men den var der og den vidnede om at han mente det alvorligt. At han, et eller andet sted, havde brug for at vise om hun havde tænkt sig at spise ham i dag eller hvad. Samtidig med at han havde brug for at vide det, var han i gang med at planlægge om hvor vidt det ville være smart at tage et smut hjem forbi lejligheden og smide tøjet af, eller om han gad slæbe rundt på hans sammenrullede tøj resten af natten. Det blev et nej. Til det sidste. Og han besluttede at når hun havde svaret ham ville han spørge hende om det var okay hvis de lige slog et smut forbi hans lejlighed der ikke lå særlig langt derfra, inden de tog videre ud på en lille rundtur. Han havde det som om han var på vej til at vise en turist rundt i byen, præcis lige som hans venner gjorde det når de gjorde det, eneste forskel var at han kun havde gjort det en gang før og ikke havde fundet det særlig underholdende så han havde ikke gjort det igen. Men en undtagelse i ny og næ var meget rart.

[/size][/blockquote][/blockquote][/blockquote]

[Tarja Century]

Da han slap hendes hænder smilede hun bare drillende til ham for nu var hun jo fri til at forsøge at vende det hele rundt igen, så denne chance ville hun da ikke spilde, hvilket var grunden til at hun ret hurtigt satte nogle fingre i siden på ham, bare for at se om han var kilden så hun lod fingrene trykke imod hans sider og bevægede dem i et kort forsøg på at kilde ham, inden hun igen sænkede hænderne og lod dem ligge på jorden for hvis han ikke var kilden så var han ikke kilden, men hun havde jo gjort et mindre forsøg på at finde en svaghed ved ham som hun muligvis kunne bruge senere.

Mens han selv sad og tænkte over tingene, lagde hun bare hænderne under hovedet som en slags pude mens hun ventede på at han fandt på nogle steder de kunne tage hen, så længe hun nok ville være lidt mere behagelig end det her eftersom hun lå på jorden og ikke ligefrem kunne gøre særlig meget. Dog forsvandt et drillende smil ikke fra hendes læber for det virkede da som en svær opgave at tænke igennem hvilke steder der var sjove, men hun lod ham dog tænke i nogenlunde ensomhed selvom hun virkelig havde lyst til at sige nogen ord så valgte hun alligevel at holde mund, indtil det sidste han sagde med at hun var iskold ”Det var dig selv der mente jeg skulle ligge nederst” sagde hun bare drillende som hun tog imod hans hånd og lod ham hjælpe hende en smule op, selvom tanken om at hive ham ned på jorden igen dog slog hende, men hun valgte dog bare at sætte sig op inden hun rejste sig helt ved hjælp af hans hånd.

Da hun kom op og stå børstede hun kort hendes tøj rent for mulig skidt som kunne være kommet på tøjet under den mindre kamp, inden hun lod fingrene på den ene hånd glide igennem hendes hår for at fjerne små sten eller hvad der ellers kunne have blevet viklet ind i hendes hår, dog måtte hun kort grine ved hans spørgsmål så hun glemte helt at ordne resten af hendes hår. ”Hvorfor i alverden skulle jeg dog gøre det? Hvad skulle jeg så lave resten af natten?” spurgte hun lettere grinende for der var jo intet i det for hende hvis hun drak hans blod, jo hun ville være en smule mæt i en dag eller 2 men så ville hun jo bare begynde at kede sig og måske tænke over de ting han ville kunne have vist hende men ikke havde fået chancen for at gøre det. Hun tog det egentlig særlig alvorligt hans spørgsmål for hvis hun havde ønsket blod så havde hun jo allerede taget det fra ham, nej i nat ville hun bare have det sjovt så han kunne være ganske roligt i hendes øjne medmindre hun selvfølgelig fik lugten af en der blødte i hendes nærhed, så var der ingen som kunne være trygge og hun ville med garanti gøre noget hun senere ville fortryde ret meget, medmindre hun selvfølgelig var så langt væk at hun ikke længere ville kunne huske det.
Igen begyndte hun at lade fingrene glide igennem hendes hår for hun havde just ingen børste derfor måtte hun lige nøjes med fingrene, hvilket ikke gjorde hende noget. De blå øjne betragtede ham dog stadig og det lidt drillende smil var stadig at findes over hendes læber, uanset hvad så lignede hun en der lidt glæde sig til at se hvad han nu en gang kunne vise hende, for hun trængte sådan til at føle sig i live og bare være som så mange andre var det, i stedet for denne særlig som hun følte sig.

[Tali Kaya]

Da hun lige så fint begyndte at prikke til ham på siderne begyndte han straks at grine, meget højlydt, mens hans vred sig en smugle og skyndte sig at lade hænderne glide ind mellem hendes fingre og hans side for at stoppe hende. Han var meget kilden, mere end de fleste, og selv om han havde ønsket ikke at vise hende det, havde han ikke kunnet lade hver med at grine af det. Hvilket han heller ikke ønskede, men alligevel.. Han havde ikke rigtigt nået valg på det punkt.

Da hun lidt senere svarede ham på hans spørgsmål om hun nu ville drikke hans blod, vente han sig mod hende og kan hende hans fulde opmærksomhed med et lille lettere nervøst smil på læberne, mens han ventede på at høre hvad hendes planner var på det område. Nej? Ikke i nat? Sikke en trøst, så behøvede han ikke bekymre sig mere om det og kunne nyde resten af natten uden den der lille irriterende påmindende stemme i baghovedet. Han hadede den slags, han kunne godt lide ikke at skulle bekymre sig og sagde hun at hun ikke ville gøre det, var det overraskende godt nok for ham til han holdt op med at tænke på det. ”Fedt. Jamen, med det sat på plads, så lad os finde nået sjovt at lave. Altså ikke at det her ikke var sjovt, for tro mig, det var det, men man skal jo ikke udpine det fuldstændigt. Hvis du ikke har nået imod det, kan vi så lige slå et smut forbi min lejlighed så jeg kan komme af med det her?” Da han sagde det viftede han med det sammenrullede tøj han havde samlet op fra jorden. Den elastik han havde lagt omkring havde gjort at det havde holdt faconen selv efter han havde tabt det ned på asfalten.. Godt at hans kollega havde gjort det inden han gik, ellers havde han skulle til at lægge det sammen og rulle igen.

Han lagde rullen ind under armen og sikrede sig hurtigt at han havde alle sine ting, at der ikke var faldet nået ud af lommerne, og skjorten ikke var gået i stykker. Han kunne ikke lige se at den skulle havde lidt overlast, men han vidste det først rigtigt når han tog den af og kunne se den for alvor. Hvad hans hår angik gjorde han absolut ingen ting. Det sad som det hele tiden havde gjort og han var vant til at det sad som det nu engang gjorde, så han gad ikke engang prøve at sætte det. Det var umuligt at ændre på det på grund af hvor tykt det var og de kraftige krøller der var i det. Ikke at hans hår udelukket var krøller, sådan var det ikke, men kombinationen af krøllerne og det tykke hår gjorde nok til at hele håret ikke behøvede at være krøller for at det sad stift op i luften. En fordel hvis man ikke gad bruge til foran spejlet, en ulempe hvis man gerne ville se lækker ud. Godt han tilhørte første gruppe.

Han stilte sig ved hjørnet hvor hun havde gemt sig bag, den vej han havde sneget sig for at komme ind og angribe hende, og ventede på at hun var færdig med at gøre sig fin. ”Bare en kommentar, men du behøver altså ikke gøre alt det der, du ser godt ud selv med småsten i håret.” Han sendte hende et drenget smil, et overdrevet elevator blik og et flirtende glimt var tændt i hans øjne. Så snart han havde givet hende blikket brød han ud i et stort smil og gjorde et kast med hovedet i retning mod hans lejlighed. ”Kom.” Hvis hun ikke ville med ham hen til lejligheden så han kunne skifte tøj og komme af med det under armen, ville han sætte hende på en cafe og vente på ham. Han skulle nok være hurtig, men under alle omstændigheder skulle de den vej hvis han skulle vise hende nået sjov. Han gik stadig og overvejede hvad han skulle vise hende. Han var ikke vant til hendes type, en type han ikke helt vidste hvad var, men hvis han skulle vise hende nogle sjove steder skulle de tage til en af hans venner der holdt privatfest, han var altid sjov. Eller måske en alternativ bar, som hans veninder kaldte dem? Hun var jo kvinde, så hun ville nok ikke være interesseret i den slags, det plejede de ikke at være, men han syntes det var sjovt at tage der hen og kæbe en dans, så.. Måske en anden gang. Han kunne også tage hende til nogle bare, men dem kendte hun sikkert allerede. Nattens dronning, eller prinsesse, måtte vel kende til hver og en af dem. Eller vent! Affan havde jo fødselsdag i dag, og han var altid sjov at være i nærheden af. Hans fester var enten alt for meget eller alt for stenern, men det fandt de vel ud af når de var der. Det kom lidt an på hvor mange penge han havde om der var stoffer til festen, eller rettere hvor meget der ville være. Hvis han havde tjent meget ville der være en del go folk ville ligge rundt omkring og stene, men hvis ikke ville de bare give den fuld gas og så var det bestemt sjovt. Jo, det måtte de lige tjekke. Det var også i nærheden af lejligheden, kun et par blokke derfra.

[Tarja Century]

Nu havde hun et våben imod ham! For han havde jo ikke kunne skjule at han var kilden, en tanke der fik hende til at smile en smule lusket fordi hun godt kunne finde på at udnytte det senere men hun ville nok vente til han havde et eller andet i hånden som kunne blive knust eller han havde noget i munden, hvorfor vidste hun ikke men hun forstillede sig bare det kunne være ret sjovt, så hun tænkte ikke ligefrem over at det faktisk kunne gå udover hende selv hvis hun gjorde det mens hun var foran ham.
Hun var helt rolig da han vendte sig om at se på hende, selv så de blå øjne bare roligt og lettere afventende på ham, for det kunne jo ske at han faktisk gerne ville bides af hende eftersom hun havde hørt at nogen mennesker gerne ville bides, hvorfor forstod hun ikke og hun valgte ikke ligefrem at forstå det for det var deres valg, disse sære mennesker. Men hun smilte dog bare rolig til ham som hun strøg fingrene en sidste igennem hendes lange røde hår før hun rettede sig mere op, for nu var hun færdig med at ordne håret. ”Det kan vi da godt, nu har jeg også afreageret for noget tid” sagde hun en smule drillende for hun var nu alligevel lidt rolig endnu i forhold til for få øjeblikke siden hvor hun havde overfaldet ham, men igen det energi kunne jo hurtigt komme igen, de skulle bare lige aflevere hans tøj først så skulle den nok komme igen, dog selv her kunne hun finde en fordel ved at gøre det for hvis de havde en sjov aften så vidste hun jo hvor han boede henne af hvis hun igen gerne ville have det sjovt med en eller anden.
Egentlig burde hun havde hentet den jakke hun havde i sinde at hente, men på den anden side gad hun ikke rigtigt for det var jo ikke ligefrem fordi hun frøs særlig meget og hvis det alligevel blev for meget så kunne de jo bare gå ind et eller andet sted og få noget at drikke for det kunne jo også være hyggeligt måske et sted hvor der skete et eller andet? Hvad vidste hun ikke lige for hun kom ikke på så mange barer eller ret mange steder, eftersom hun mest af alt kom nye steder på grund af hendes arbejde, men det bragte hende nu også mange spændende steder hen, dog var hun endnu ikke komme hjem til Frankrig.
Hun rettede lidt på hendes tøj da hun ikke følte det sad helt ordentligt efter den mindre brydekamp, selvom det hovedsagligt kun var toppen som sad i uorden men den blev så roligt rettet.

Da han gik over til hjørne så hun meget kort væk fra ham og længere ind af den mindre gyde som fandtes her, men det varede nu ikke mange sekunder før hun vendte sig rundt mod ham og rettede en sidste gang på hendes hår. Dog ved hans kommentar valgte hun i første gang bare at trække tunge, ligesom nogen børn gjorde når de var fornærmet men det varede igen ikke længe før tungen igen var inde i hendes mund og et drillende smil spillede over hendes læber, for han kunne bare vente sig på den kommentar. ”Selvfølgelig ser jeg godt ud, det gør jeg da altid” grinte hun kort selvom hun ikke helt selv troede på det så kunne hun måske overbevise ham om at hun selv mente at hun var smuk for hun ville ikke virke svag overfor nogen.
Hun gik dog roligt med ham for hun havde da ikke tænkt sig at gå glip af muligheden for at se hvor han boede henne af, kunne jo være der fandtes noget sjovt der? Eller bare nogle sjove samt sære folk, for alle var sære i hendes øjne men det gjorde dem jo unikke, selvom ingen af dem kunne være så sær som hende selv for til trods hun normalt var snaksaglig og jo kunne finde på at overfalde folk eller drille dem, ligesom han havde fundet ud af da hun havde kastet en sten efter ham, så havde hun jo haft en meget sær opvækst hvor hun havde boet som det eneste barn i et stort hus fyldt med historiske ting som hun havde interesseret sig for men efter hun blev efterladt af hendes mor havde hun meget sjældent åbent en bog eller været på museum. Det var nok også derfor hun var blevet mere liv og ville opleve så meget forskellige, for hun var just ikke bange for at prøve nye ting. Så hun var egentlig med på alt han kunne vise hende og måske kunne endda være hun kunne finde nogen venner som kunne holde hende ud i længere tid eller måske bare delte interesser, for hun regnede ikke ligefrem med at hun kunne bruge disse mennesker til noget. I hvert fald ikke finde vejen hjem for hendes hjem var til tider kendt for vampyrer så hun regnede ikke med mennesker kendte stedet.
Hun smilede som hun gik med hænderne hængende eftersom hun ikke ligefrem havde nogen lommer at proppe dem ned i og det så bare dumt ud når man gik med hænderne i siderne fordi man ikke anede hvor man skulle have dem, så kunne de lige så godt hænge og bevæge sig i takt med hendes skridt, sådan at når højre arm svang lidt frem så fulgte venstre ben med. ”Fundet nogle ideer?” spurgte hun roligt som hun bare lidt blikke være frem for sig for at holde øje med den vej de gik på.

[Tali Kaya]

”Jeg har faktisk en lille ide..”
Sagde han med et grin liggende under overfalden. Hun gjorde ham i godt humør. Ikke fordi det var så svært, han var næsten altid i godt humør og var han det ikke så blev han det nemt og hurtigt igen, men alligevel, så var der forskel på glæde, og hende her gav ham en barnlig glæde han ikke havde følt længe. Det fik ham til at tænke på hvor forkert hans venner var når de kaldte ham barnlig, for barnlig? Det var hende her, og ikke ham. Der var forskel på at være barnlig og bare være umoden. Han var det sidste. Hvis man altså spurgte ham selv og ikke hans venner. Hans venner syntes han både var barnlig og umode. I hvert fald den kvindelig del af hans venner. Når nok om den slags tanker og tilbage til emnet; sjov!

”Først overvejede jeg at tage dig med på en barcrawl i kvarteret, men besluttede at det var for kedeligt fordi du nok kender alle de gode i forvejen og alle dem du ikke kender de er.. Ja, for mænd.” Det sidste blev sagt med en lille forsinkelse. Han vidste ikke helt hvordan han skulle fortælle hende om stripper barerne, og besluttede at det her var den bedste måde at gøre det på. Hvis nu hun, imod hans forventning, selv var danser, så ville han jo ikke fornærme hende. Den fejl havde han gjort en gang for mange til at gentage den. ”Når, men så kom jeg i tanke om at en af mine venner har fødselsdag og derfor holder ’åben’ fest kun et par blokke fra hvor jeg bor, så jeg besluttede at vi tager der hen først og så kan vi altid tage videre hvis det viser sig ikke at være nået. Hans fester er enten super fede eller fyldt med fede.. Joins.” Det var sådan hans venner og ham plejede at sige om hans fester, men han kom i tanke om at hun nok ikke forstod den med fede når hun nu ikke kendte hans ven overhoved, så derfor kom der en forklaring på hvad han mente.

Som han sluttede sendte han hende et stort, glad smil og drejede ind gennem en port ind i en mørk gyde der første ind forbi en bar, et vaskeri, et kinesisk takeout sted og ud igen på den anden side hvor han så skulle hen over gaden og ind i den smalle gyde der løb tværs over gaden- Den gyde ville munde ud i en anden vej, men så langt skulle de ikke. Midt vejs ville der være en lille dør i muren der første ind i hans baggård hvor de 14 etager høje boligblokke lå hele vejen rundt om gården og kastede en konstant skygge over fællesarealerne det var belagt med asfalt fra det fjerneste hjørne til den inderste krog. I gården ville han gå over til den nærmeste bagtrappe og tage kældertrappen op til 3 sal hvor han, gennem køkkenet, ville vise vejen ind i sin lejelighed som han delte med sin ven. Et sparsomt møbleret hjem, hvor der aldrig blev rigtig blev rodet fordi de ikke havde nok ting at rode med. Fordelen ved at bruge pengene på andet end materialistiske ting. Den eneste grund til at han boede på 3. sal var at de ældre mennesker gerne ville på i stuen og 1. sal og på 5. sal begyndte der at komme lidt lys ind ad viduerne der vendte ind mod baggården, så alt der imellem var for unge mennesker der ikke havde særlig mange penge. Det var det hele egentlig, altså for folk uden penge, men det var bare det værre med netop disse etager. Det var de lejligheder ingen af de andre gad bo i, så derfor var de det billigere. Og der var høj udskiftning fordi dem der boede der aldrig boede der længe. Af de opgange han kendte til var han den der havde boet længst, men han vidste at der var folk der havde boet på disse etager meget længere end han var gammel, bare ovre i nogen af de andre lejligheder.

”Velkommen til mit hjem. Bare find dig til rette. Jeg bor her sammen med en ven, så lad hver med at stjæle nået der ikke er mit.” Sagde han grinene mens han holdt kældertrappen for hende og ventede på at hun var kommet ind i det meget lille, meget smalle køkken, før han smækkede døren bar hende. Her var der meget mørkt, det eneste lyd var fra elpærerne, der hang nøgne i loftet rundt omkring i lejligheden. Det ene rum der vendte ud mod gaden var mere lyst end de andre, da gadelamperne kastede lidt lys ind i stuen.

[Tarja Century]

Da han sagde han havde en lille del smilte hun bare til ham, et smil der var ret svært at tyde men det var tydeligt at se i hendes ansigt at hun bare ventede på at han ville forklare hvad hans ide gik ud på, for hun regnede ikke med at ord var noget hun behøvede lige på dette punkt. Så det var jo endnu en slags leg for hende overfor ham, nemlig om han selv kunne gætte sig til at han skulle forklare hvad den gik ud på, men det virkede desværre til at hun ikke skulle vente særlig længe på nogen af hans ideer til omkring hvad de kunne lave.

”Sig mig hvor gammel eller rig tror du jeg er? Og det med bar for mænd er det dem der med stripper og sådan noget?” spurgte hun lettere undrende for hvor gammel eller rig troede han lige hun var når han tænkte at hun nok kendte til alle de gode steder, for hun kendte langt fra særlig mange da hun meget sjældent kom sådan nogen steder, fordi hun egentlig ikke brød sig særlig meget om dem, for pokker hun kom jo ikke en gang på de steder hvor vampyrer drak blod fra frivillige mennesker! Mest af alt fordi hun fandt det egentlig for klamt og hun havde lettere ondt af menneskerne at de ikke rigtigt havde nogen hjerne på det punkt når de frivilligt gjorde sådan noget. ”Det kan vi da godt, har aldrig været til en menneskes fødselsdag så aner ikke hvordan det foregår, men igen har glemt hvordan det er at have fødselsdag… Men hvad er joins?” forsatte hun roligt efter han havde sagt anden del, for hun var lige på det punkt med fødselsdage ikke helt sikker, for dem hun havde holdt for mange år tilbage var jo nok en del anderledes end et menneskes fødselsdag, specielt fordi hun egentlig ikke havde nogen venner der havde været med til fest. Men helt det der med menneske brugt stoffer var hun også ret ukendt overfor men gættede på det var noget man røg eller sådan men hun var nu aldrig set.

Hun fulgte roligt med ham og kunne ikke rigtigt lade være med at smile, for denne sære gut fik det smil frem, et barnligt smil der ikke have været over hendes læber meget længe, for hun havde ikke rigtigt kunne få den frem for alle hun mødte for tiden var bare sådan nogen dødbidder der bare fortjente nogen tæsk, for hun kunne ikke klarer folk der troede de var mere end de var, specielt vampyrerne burde få nogle tæsk fordi de jo ikke rigtigt ville lytte til andre end dem selv. De ting de nu gik forbi så hun lidt på, dog uden at stoppe op men bare så hun ville kunne kende vejen igen, så hun duftede også til luften omkring hende for at være helt sikker på at kunne finde tilbage, eftersom det jo nok ville være lettere at finde tilbage til hans sted frem for at finde tilbage til et egentlig meget ukendt sted i Frankrig hvor hun oprindelig stammede fra. Som hun gik igennem gården lagde hun hånden kort over næsen fordi her ikke duftede specielt godt, der var så mange dårlige lugte der blev blandet sammen og påvirkede hendes følsomme næse, derfor måtte hun kort holde hånden over det men hun forsøgte nu at gøre det meget diskret ved bare at holde fingrespidserne let over den i stedet for hele hånden, men desværre var det vidst tydeligt at hun ikke holdt af lugten men hun valgte jo selv at gå med ham selvom hånden nu faldt ned af hendes side igen da de var kommet ind i hans lejlighed, for lugten var nu ikke så slem herinde, måske man bare lige skulle vende sig til den?

Da hun gik forbi ham og ind i det lille køkken kunne hun ikke lade være med at gå rundt og åbne skabe, bare for at se hvad mennesker egentlig gemte inde bag dem. ”Stjæle? Jeg tror ikke ligefrem i har noget der er værd at stjæle” kom hun til at le for her var jo ikke videre noget af værdi men det var nu stadig meget sjovt at se hvordan mennesker boede, for de havde da gerne flere ting end vampyrer, i hvert fald med mad delen. Efter hun havde undersøgt køkkenet gik hun videre til næste rum bare for at se hvor godt de nu kunne indrette sig med de få ting de nu ejede, men igen hvis hun skulle i skjul så var det her jo nærmest det perfekte sted fordi stanken nede i gården jo overdækkede ens egen duft.

[Tali Kaya]

Punkt et; hvor gammel hun var? Det ville han lade som om han ike hørte hvor han ville helst ike gætte. Mest af alt fordi han gættede på at hun var ældre end hun så ud, og han vidste ikke hvordan vampyrer havde det med alder.. Hvad der var en god alder og hvad der ikke var. Punkt to; hun vidste ikke hvad en joint var? Ja så ville han slet ikke gætte på hendes alder!

Så snart hun begyndte at åbne skabe, forlod han køkkenet, allerede i fuld gang med at knappe skjorten op så han kunne skifte om til nået andet, men dog nået mere forsigtigt end han ellers ville havde gjort, da han ikke ejede et strygejern og skjorten ikke måtte være krøllet til når han skulle aflevere den igen. Det var ikke altid lige let og han havde overvejet at købe et strygejern, men så varmede han bare en gryde med lidt vand og brugte bunden af gryde som strygejern og så fungerede det jo alligevel meget godt. Men altså ikke med hvide skjorter, hans gryde var ikke ligefrem den reneste der fandtes og hvis man brugte et viskestykke til at beskytte skjorten med, så var gryden ikke varm nok til at det virkede. Desuden var hans viskestykke lige så beskidt...

Han var lige trådt fra køkkenet af og ud i gangen da hun grinene sagde at der ikke var nået der var værd at stjæle, og han med åben skjorte stoppede op og kiggede på hende med et stort grin. ”Ja det har du ret i.” Stadig grinene fortsatte han ud af døråbningen og ind i soveværelset hvor han forsigtigt hængte skjorten op på en bøjle og hang den ind i det skab der stod der inde, uden dør i. han stod lidt for sig selv og betragtede de meget få skjorter der hang i skabet, mens han overvejede om han burde tage en skjorte på. Til sidst blev han enig med sig selv om at det skulle han ikke og begyndte at spejde efter en sort T-shirt på gulvet. Han fandt hurtig en som han trak op og lugtede til inden han blev enig med sig selv om at den ikke var ren. Han smed den tilbage på gulvet og så sig videre omkring i rummet med hænderne i siden. Han var sikker på han havde haft en ren en et eller andet sted... Det var hjørnet af ens ort T-shirt, der først ledte hans blik i retning af gulvet under det fritstående skab. Han bukkede sig ned og samlede den sorte T-shirt op, lugtede dømmende til den og blev mødt af lugten af sæbe. ”Her var den jo..” Lød det lavmælt fra ham til sig selv inden han trak den ned over hovedet og så begyndte at lede efter et par bukser. Dem fandt han i stuen sammen med hans gæst der vist var i gang med at beundre deres sparsomme møblering; en madres på gulvet med en palle foran og så ellers diverse tøj spredt rundt om på gulvet og forskellige tomme og halvfulde flasker rundt i vindueskarme, på gulvet og på pallen ved madressen. ”Ja her er ikke særlig meget.” Sagde han grinene mens han betragtede et par lyse cowboy bukser der lå på gulvet og så rene ud. Han bukkede sig ned, samlede dem op, lugtede til dem, bedømmede at det måtte gå for nu siden de ikke var plettede og derefter forsvandt tilbage ind i soveværelset hvor han skiftede tjenerbukserne ud med de lyse cowboy bukser med en lille smugle pletter på hist og her. Nogle gamle, nogle fra efter de blev vasket sidst. De fine bukser blev pænt foldet hen over en bøjle og lagt ind i skabet inden han så henvendte sig hos sin gæst med armene ud til siden; ”Kan det gå?” Hvis hun var pinlig over ham måtte han jo tage nået andet tøj på, men selv om han bad hende om at dømme ham, var han på ingen måde mindre glad end før, snarer tvært imod.

[Tarja Century]

At han ikke ville gætte hendes alder, var hun på en måde ligeglad med for hun stadig da at hun var noget af en ung vampyr, en grønskolling faktisk mens hun overfor mennesker faktisk havde alderen til en kvinde som ville blive set som lidt gammel til trods for hendes yngre udseende. Uanset hvad så gav alderen hende ikke ligefrem nogen sorger eller noget, fordi det var jo bare en alder, bare et tegn til at endnu et år var gået og hun havde jo en evighed så et år fra eller til betød intet for hende, så længe hun bare kunne have det sjovt ind i mellem, selvom man jo ikke fik meget sjov når man bare stødte ind i alle de forkerte og kedelige vampyrer samt halvblods, det var derfor hun egentlig foretrak mennesker, der var lidt mere sjov i dem og liv egentlig.
Hun rodede lidt rundt i hans skabe som om hun ejede stedet men igen hun skulle jo lave et eller andet mens han fik noget andet tøj på, for hun ville jo ikke ligefrem stå og glo på han skiftede tøj, tanken var fristende men det var ikke sådan noget sjov hun ville have så hun ville hellere kigge hvad der fandtes i hans skabe af forskellige ting, for hende var de måske værdiløse men for ham betød det jo lidt mere når der fandtes forskellige slags madvare og bestik samt tallerkner og sådan nogen andre ting som hun just ikke behøvede fordi hun jo drak blod. Hun smilede dog som hun undersøgte tingene men da det kede hende gik hun kort hen til den døråbning han var forsvundet ind i, her stillede hun sig kort op af karmen og betragtede ham og hans rum meget kort inden hun igen vendte rundt og gik ud i køkkenet hvor hun lænede sig op af køkkenbordet mens hun ventede på at han blev færdig med at rode rundt inde i soveværelset, han var jo værre end en anden kvinde når han sådan skulle overveje hvad han skulle have på eller måske fandt han bare noget der var rent? Uanset hvad så mente hun det tog meget lang tid, selvom det jo ikke var mere end nogle minutter, men det føltes lang tid specielt når hun selv bare var en der tog det første og det bedste på når hun skulle have noget på.
Til sidst rettede hun sig dog op igen og endte inde i deres såkaldte stue, den var da hyggelig selvom hun nu selv ville have valgt meget finere møbler eller i hvert fald meget mere behagelige når man skulle ligge og dase, desværre havde hun sjældent meget tid til at ligge og halvsove fordi hun var en der havde krudt i sig og behøvede at lavede noget meget af tiden. Men lige nu virkede madrassen da en smule tiltalende men igen hun gad ikke rigtigt for det virkede på en måde som om de havde fundet den på gaden og hun foretrak nu alligevel en seng eller en rigtig sofa, så da han kom ind i rummet blev hendes øjne rettet imod ham og smilet kom tilbage på hendes læber. ”Nej det kan jeg ligesom se, hvorfor køber i ikke nogen nye?” spurgte hun roligt selvom hun ikke var sikker på de havde pengene til det, men der kunne hun vel behjælpelig, hvis hun altså fik noget ud af det, som et sted hun kunne bo når hun ikke gad at bo på hotel eller motel. Det kunne jo være rart men det var ikke ligefrem et foreslag hun ville komme med nu, så da han forsvandt igen så hun kort undrende efter ham inden hun gik hen til vindues karmen og tog en af flaskerne op som hun snuste til men hun satte den hurtigt fra sig igen. Men det passede da med at han kom ind igen så hun vendte sig rundt og så på ham, gav ham et mindre elevator blik inden hun nikkede med et smil. ”Det kan det godt” sagde hun roligt for det kunne da sagtens gå, specielt hun ikke var helt sikker på hvilken fest de skulle til men han kendte vel sin ven bedre end hun gjorde, for hun kendte jo slet ikke personen.

[Tali Kaya]

[size=1
]Han kunne ikke lade hver med at grine da hun spurgte hvorfor de ikke bare købte nogle møbler og satte ind, men han svarede ikke. Ikke før han vente tilbage til stuen og hun havde givet ham sin dom, besvarede han hendes spørgsmål. ”Vi køber ikke bare nået fordi møbler koster penge og penge hænger desværre ikke på træerne. Tro mig, jeg har kigget.” Sagde han grinene og gjorde en gestus med hånden mod gangen. Han trådte der ud uden at vente på at hun fulgte efter, og åbnede hoveddøren som han hurtigt efter gik ud af og holdt åben med en rutineret håndbevægelse, mens hans gjorde plads til at hun kunne følge ham ud i opgangen. ”Men du skal da være velkommen til at donere nået, vi er ikke for fine til at tage imod gaver.” Lød det ubekymret for ham da hun trådte ud i opgangen.

døren smækkede han bag hende inden han så fortsatte ned i gangen, uden at holde op med at snakke på nået tidspunkt. ”Og man kan jo sige, at hvis vi virkelig følte at vi trængte til møbler, så skulle vi nok finde penge til det, både mig og min ven tjener penge og det er jo ikke forbudt at spare penge op, men vi har det fint med madresserne og pallen. Skabet i soveværelset har jeg købt, jeg var nød til at have nået mit arbejdstøj kunne hænge i så jeg ikke behøvede at stryge det hver gang, og så havde naboen, altså den tidligere nabo, et skab hun solgte da hun flyttede ud. Den gang havde det også en dør i, jeg er ikke helt sikker på hvad der skete med døren egentlig, men den har den i hvert fald ikke længere, og det er også godt det samme, det fungere jo fint sådan som det er nu. Men du følte måske at der manglede lidt møbler hist og her?” Han sprang de sidste tre trin over og åbnede hoveddøren ud til gaden for hende, ventede på at hun skulle gå ud af den, inden han så selv fulgte efter og lagde hånden om hoften på hende for at lede hende den rette vej op af gaden hen mod hans vens fest. Det var ikke nået han gjorde overlagt, og for ham betød det ikke nået. Det var bare en arm om hende, en arm der knapt nok rørte hende, men som bare fungerede som et vejledende skub i den rette retning.

[/size][/blockquote][/blockquote][/blockquote]