Cold Stars?

[Keanna Heathcliff]

Det var køligt, ja måske endda en af de koldeste nætter længe, om ikke andet var det en smuk nat. Det var stjerneklart og der far kun få skyer, netop stjernerne havde været det der i første omgang havde lokket Keanna der ud. Nu lå hun på kanten af det store springvand og betragtede dem en smugle fraværende i mens hun forsøgte at finde hoved og hale i sine tanker, springvandet var naturligvis slukket begrund af årstiden. Enlig brude hun havde været på vagt, hun havde ganske enkelt bare ikke været i humør til det. Mere eller mindre ubevist lød hun blikket søge over nattehimmelen i retning at nordvest i det hendes tanker faldt på hendes forældre som stadig befandt sig i Holland, jo hun savnede dem men hun var ikke altid sikker på at følelsen var gengældt. For skønt de aldrig havde sagt det højt så viste hun at hun praktisk talt havde været en skuffelse for dem siden hun havde været helt lille, hun skubbede tanken fra sig og fokuserede i stedet på stjernerne og det faktum at de så stor set ens ud uanset hvorfra i verden man så dem fra i modsætning til månen der konstant ændrede sig.

[Natan Lewis]

Nat, skønt så kunne man få lov at bevæge sig uden for, eller det var jo faktisk kun om natten han var vågn, han kunne stadig ikke klare at gå I sol lys, og det var også altid om natten der var arbejde der skulle laves. Dog var der ikke så meget i nat, så han havde valgt at han ville gå nogen vagt runder, det kunne jo ikke skade. Han var nu kommet til gården og gik roligt der ud. Det var faktisk en rigtig smuk nat. Men for ham var natten jo altid smuk. Han gik lidt og kiggede på himlen uden rigtigt at opdage så meget andet. Den var nu altså flot. Han stoppede op lidt væk fra springvandet. Og kiggede rundt, et smil lagde sig om hans læber som han gik over til springvandet. ”Godaften frøken Heartcliff” sagde han roligt og sendte hende et smil inden han satte sig ned på kanten af springvandet, han sad og betragtede hende en smule inden han kiggede op i himlen igen. Han lagde sine hænder bag sig og nød ellers bare at der var frisk luft og en smuk kvinde ved hans side.

[Keanna Heathcliff]

Et lille sæt gik igennem i hende i det han talte og afslørede at hun ikke havde bemærket hans tilstedeværelse tidligere, normalt lod hun sig ellers ikke forskrække så let. Ikke behøvede hun at løfte hovedet for at se i hans retning for at vide hvem stemmen tilhørte, ikke så underligt hun havde jo hørt den mindst et dusin gange før oh altid havde hun fundet noget behageligt for ikke at sige trygt ved den. Drevet af den lille del af hendes opdragelse hun stadig var tro imod skulle hun til at rejse sig, okay godt nok byd hendes opdragelse hende kun at rejse sig for dem der var ældre end hende selv. Hvilket man ikke ligefrem kunne sige om Natan, men som hendes chef fortjente han så ikke den samme respekt? Det virkede logisk, dog blev hun liggende i det at han satte. Hun skulle til at fortælle ham at Frøken Heartcliff ikke var andet end navnet på en udtryksløs maske skabt af hendes forældre og at han skulle kalde hendes ved hendes fornavn i stedet, men indså så at han ikke havde gjort noget forkert og hun derfor ikke havde ret til at bide af ham. I stedet løb et næsten skjult smil hen over hendes læber i det hun roligt svarede ”Godaften Hr. Lewis” hun så knap nok på ham mens hun talte i stedet lod hun blikket følge der stjerne der udgjorde stjernebilledet Svanen, her efter vendte hun sig rundt således at hun kom til at ligge på maven i stedet, så hendes ene albue støttede let imod springvandets kant og hendes kind blidt hvilende i mod hendes håndflade før hun forsatte. ”Hvad kan jeg gøre for Dem?” det rette spørgsmål ville nok havde været noget i stil med… har jeg problemer for at havde forladt min vagt? Skønt hun teknisk set ikke havde forladt sin vagt, hun var bare aldrig dykket op.

[Natan Lewis]

For Natan var det mere i sjov at han havde kaldt hende frøken, det var ikke noget han normalt gjorde. Kun hvis det var nogen der var ældre end ham og var højere i rang end han selv var. Godt nok var Keanna ældre end han var, men hun var ikke højere rang end ham, så det var lidt en mellem vej med hende her. Han betragtede hende stadig med et roligt smil. Hvad kunne hun gøre for ham, vel ikke det store faktisk, altså han viste hvert fald ikke hvad det kunne være, jo en ting, men han var ret sikker på at det gik hun nok ikke rigtig med til, så det kunne han jo lige så godt lade være med at sige. ”Jeg ville såmend bare tjekke hvordan det gik” det var jo som sådan også rigtigt.

[Keanna Heathcliff]

Keanna lagde hovet en tand på sned og betragtede ham kort, da hun havde fornemmet en svag antydning af at han havde holdt noget tilbage. Dog lod hun det ligge i det at Natan tydeligvis ikke havde, ville sige det højt selv og hun ikke ville havde det godt bed at presse ham til at tale om hvad det end måtte være. Et slankt øjenbryn skød let i hvert i det hun med et forsat lidt skjult smil svarede ”Virkelig? Hvad helt præcist få Dem til at tro at mit privatliv ved kommer Dem? ” ikke bed hun af ham, hvorfor skulle hun dog også det? Natan havde jo endnu ikke gjord noget der gav hende grund til ikke at kunne lide ham, jo han var hende chef og derved også en autoritet. Det var ingen hemmelighed at autoriteter var ikke altid Keannas stærkeste side, men Natan forsøgte ikke at bestemme over hende på den der forældre artige måde som mange andre gjorde.