Post by Aaron Lance Miller on Jul 4, 2010 16:20:10 GMT 1
Aaron Lance Miller
Køn
Mand
Alder og fødselsdag
105 og Født den 26 Februar 1905
Race
Halvblods vampyr
Bopæl
Hun bor her med Marie, Katie, Leanne og Alec .
Job
Vagt for fuldbolds vampyrerne
Fortid
Lampen på skrivebordet tændes i det ellers mørke lokale. De andre var ude at jage, men selv havde han valgt at blive hjemme. I det dæmpede lys fra lampen kunne man skimte lidt af værelset som var et klassisk kontor med et skrivebord i midten og mange reoler med gamle og nye bøger. Der stod en stor globus ude i siden, tydeligt gammel, men velholdt. Møblerne var af fin blank mahogni, og den bløde lænestol var yderligere belagt med mørkt rødt stof. Der var en enkelt person i rummet, en mand uden åndedræt eller hjerteslag. Han var en næsten ny vampyr. Født ind i mørket for ganske få dage siden af hans nye familie. Hans tøj var helt sort og almindeligt, det samme var hans sko. Han satte sig i lænestolen og fandt papir og blyant frem. Han tog en indånding inden han satte bly spidsen på papiret og begyndte at skrive med flotte, men læselige bogstaver.
”Mit navn er Aaron Lance Miller. For få dage siden var ganske normal, nøjagtig som de mennesker der går på gaden hver eneste dag. Men det blev pludseligt ændret. Men før jeg fortæller om det, så vil jeg fortælle om min fortid før jeg blev født in i mørket. Jeg skriver det her ned mest for min egen skyld da jeg kan mærke at mine menneskeminder falmer hurtigt, og jeg vil så nødigt glemme hvem jeg er og hvad jeg har været ude for i mit liv.
”han stoppede kort og betragtede sine ord, det var ikke rart at skulle skrive ned, men det var nødvendigt.
”Jeg ved ikke meget om min familie, udover at de besluttede sig for at de ikke ville have mig. Børnehjemmet kunne ikke fortælle mig grunden, og selv om jeg har deres navne, har jeg aldrig haft trang til at opsøge dem. Jeg har boet på børnehjem siden jeg var ganske få måneder gammel. Mine forældre havde navngivet mig før de afleverede mig.
Min opvækst på børnehjemmet var ikke ligefrem normal, jeg havde ikke rigtig nogen venner, alle holde sig væk fra mig, selv de voksne ville ikke have noget med mig at gøre, da jeg startede i skolen var de også alle sammen efter mig der, så min skole gang har ikke være den bedste.
Jeg havde kun en støtte på skolen. En pige. Jeg husker stadig tydeligt hvor smuk hun var, jeg husker duften af hendes hår og blikket i hendes øjne. Ja selv følelsen af hendes bløde lyse hår. Takket være hende klarede jeg mig gennem skoletiden. Men selvfølgelig skulle det gå galt. Den dag vi fik vores eksamensbevis, var der nogen der, som en joke, lavede et nummer, som var ved at gå meget galt, hvilket pigen, Mellisa som hun hed, lagde mærke til og hun ville hjælpe, hvilket bare gjorde at hun selv kom til skade og sener døde af sine kvæstelser. Jeg selv prøvede at komme hen og hjælpe hende men det var mere eller mindre umuligt at komme hen til hende fordi alle løb den modsatte vej, det vil sige lige mod mig" Han sukkede stille, og ved tanken om Mellisa løb der en enkelt tåre ned af hans kind som landede på papiret. Han hankede op i sig selv, han var nød til at fortsætte.
”Jeg blev ikke inviteret til begravelsen. Hendes familie var meget fin, og ville ikke have en forældreløs med, selv om jeg var hendes bedste ven. Efter det kunne jeg ikke tage mig sammen til at fortsætte min uddannelse. Jeg tjente mine penge som amatør model selv om mange fortalte mig at jeg kunne blive professionel, men jeg havde ingen trang til at blive berømt. Jeg ville bare passe mig selv. Da jeg blev 19 begyndte mit humør at vende tilbage, jeg droppede model arbejdet og gik i stedet ind i stand-up, som jeg havde meget succes med. Det var sådan jeg mødte min nye familie, under en tour i Texas. Marie, Alec, Katie og Leanne.. Jeg kan huske mine første tanke om dem var at jeg var helt slået ud over hvor flotte de var. Alle kvinder vendte sig efter Alec og alle mænd savlede efter mine søstre. Jeg holdt mit show, og bagefter kom de ud til mig de 4 mest perfekte skabninger jeg nogensinde havde set. De spurgte ind til mig, og for første gang overfor nogen fortalte jeg alt. De tilbød mig en familie, et bedre liv hvor jeg ville kunne finde mig selv. Og jeg sagde ja. På min 20 års fødselsdag gjorde Marie mig til en af dem, en vampyr.” Han stoppede og kiggede på skriften. Nu ville han huske det, og det var det han var ude efter. Han samlede historien, lagde blyanten på plads, slukkede lyset og forlod så kontoret lige i det samme som døren gik op og hans familie trådte ind af døren og hilste på ham med store smil.
Familie
Mor: Marie Sofia Miller (død)
Far: Andy Lance Miller (død)
Hans nye familie:
Marie Jean Rosswell
Katie Jones Anabell
Leanne McLogan Rose
Alec Sean McKenna
Udseende
Kropsbygning: Lidt over gennemsnittet, overhovedet ikke tyk, bare muskuløs
Hudfarve: Normal, dog hælder den lidt til det brunlige eftersom han blev født i Sydamerika
Hår farve: mørkebrunt
Hår længde: halvlangt, det er altid sat, dog er han ikke forfængelig
Stil: den variere meget efter hvad han laver, hvis han skal til fest er det flot og flatterende, men hvis han bare er hjemme kan han godt bare trække i et par udvaskede joggingbukser.
Øjenfarve: de er naturligt brune
Højde: han er rimelig høj, 187
Andet:
Personlighed
Aaron er en person der altid er med på et godt grin. Han er typen som kan få folk til at grine selv om de er til begravelse. Sammentidig har han så meget selvtillid at han automatisk tiltrækker sig alle kvinders blikke når han træder ind i et rum. Han elsker opmærksomhed, og elsker at underholde. Hvis det er en person han kender godt, så er han rigtig god til at lytte, og vil gøre praktisk talt alt for dem han elsker. Dette gælder mest hans familie. Han udnytter sjældent kvinder, og de få gange han gør, så får han det for det meste dårligt bagefter. Han her en kæmpe svaghed for blondiner eftersom det var det Mellisa var dengang hun levede.
Svagheder
Hans fortid
Blonde kvinder
Hans familie
Styrker
Hans personlighed
Hans vampyr evner
Han giver ikke op
Han er en de fleste kan lide
Hans udseende
Kendetegn
Kan komme
Andet
Kan komme
Signatur
Ben Barnes
Mand
Alder og fødselsdag
105 og Født den 26 Februar 1905
Race
Halvblods vampyr
Bopæl
Hun bor her med Marie, Katie, Leanne og Alec .
Job
Vagt for fuldbolds vampyrerne
Fortid
Lampen på skrivebordet tændes i det ellers mørke lokale. De andre var ude at jage, men selv havde han valgt at blive hjemme. I det dæmpede lys fra lampen kunne man skimte lidt af værelset som var et klassisk kontor med et skrivebord i midten og mange reoler med gamle og nye bøger. Der stod en stor globus ude i siden, tydeligt gammel, men velholdt. Møblerne var af fin blank mahogni, og den bløde lænestol var yderligere belagt med mørkt rødt stof. Der var en enkelt person i rummet, en mand uden åndedræt eller hjerteslag. Han var en næsten ny vampyr. Født ind i mørket for ganske få dage siden af hans nye familie. Hans tøj var helt sort og almindeligt, det samme var hans sko. Han satte sig i lænestolen og fandt papir og blyant frem. Han tog en indånding inden han satte bly spidsen på papiret og begyndte at skrive med flotte, men læselige bogstaver.
”Mit navn er Aaron Lance Miller. For få dage siden var ganske normal, nøjagtig som de mennesker der går på gaden hver eneste dag. Men det blev pludseligt ændret. Men før jeg fortæller om det, så vil jeg fortælle om min fortid før jeg blev født in i mørket. Jeg skriver det her ned mest for min egen skyld da jeg kan mærke at mine menneskeminder falmer hurtigt, og jeg vil så nødigt glemme hvem jeg er og hvad jeg har været ude for i mit liv.
”han stoppede kort og betragtede sine ord, det var ikke rart at skulle skrive ned, men det var nødvendigt.
”Jeg ved ikke meget om min familie, udover at de besluttede sig for at de ikke ville have mig. Børnehjemmet kunne ikke fortælle mig grunden, og selv om jeg har deres navne, har jeg aldrig haft trang til at opsøge dem. Jeg har boet på børnehjem siden jeg var ganske få måneder gammel. Mine forældre havde navngivet mig før de afleverede mig.
Min opvækst på børnehjemmet var ikke ligefrem normal, jeg havde ikke rigtig nogen venner, alle holde sig væk fra mig, selv de voksne ville ikke have noget med mig at gøre, da jeg startede i skolen var de også alle sammen efter mig der, så min skole gang har ikke være den bedste.
Jeg havde kun en støtte på skolen. En pige. Jeg husker stadig tydeligt hvor smuk hun var, jeg husker duften af hendes hår og blikket i hendes øjne. Ja selv følelsen af hendes bløde lyse hår. Takket være hende klarede jeg mig gennem skoletiden. Men selvfølgelig skulle det gå galt. Den dag vi fik vores eksamensbevis, var der nogen der, som en joke, lavede et nummer, som var ved at gå meget galt, hvilket pigen, Mellisa som hun hed, lagde mærke til og hun ville hjælpe, hvilket bare gjorde at hun selv kom til skade og sener døde af sine kvæstelser. Jeg selv prøvede at komme hen og hjælpe hende men det var mere eller mindre umuligt at komme hen til hende fordi alle løb den modsatte vej, det vil sige lige mod mig" Han sukkede stille, og ved tanken om Mellisa løb der en enkelt tåre ned af hans kind som landede på papiret. Han hankede op i sig selv, han var nød til at fortsætte.
”Jeg blev ikke inviteret til begravelsen. Hendes familie var meget fin, og ville ikke have en forældreløs med, selv om jeg var hendes bedste ven. Efter det kunne jeg ikke tage mig sammen til at fortsætte min uddannelse. Jeg tjente mine penge som amatør model selv om mange fortalte mig at jeg kunne blive professionel, men jeg havde ingen trang til at blive berømt. Jeg ville bare passe mig selv. Da jeg blev 19 begyndte mit humør at vende tilbage, jeg droppede model arbejdet og gik i stedet ind i stand-up, som jeg havde meget succes med. Det var sådan jeg mødte min nye familie, under en tour i Texas. Marie, Alec, Katie og Leanne.. Jeg kan huske mine første tanke om dem var at jeg var helt slået ud over hvor flotte de var. Alle kvinder vendte sig efter Alec og alle mænd savlede efter mine søstre. Jeg holdt mit show, og bagefter kom de ud til mig de 4 mest perfekte skabninger jeg nogensinde havde set. De spurgte ind til mig, og for første gang overfor nogen fortalte jeg alt. De tilbød mig en familie, et bedre liv hvor jeg ville kunne finde mig selv. Og jeg sagde ja. På min 20 års fødselsdag gjorde Marie mig til en af dem, en vampyr.” Han stoppede og kiggede på skriften. Nu ville han huske det, og det var det han var ude efter. Han samlede historien, lagde blyanten på plads, slukkede lyset og forlod så kontoret lige i det samme som døren gik op og hans familie trådte ind af døren og hilste på ham med store smil.
Familie
Mor: Marie Sofia Miller (død)
Far: Andy Lance Miller (død)
Hans nye familie:
Marie Jean Rosswell
Katie Jones Anabell
Leanne McLogan Rose
Alec Sean McKenna
Udseende
Kropsbygning: Lidt over gennemsnittet, overhovedet ikke tyk, bare muskuløs
Hudfarve: Normal, dog hælder den lidt til det brunlige eftersom han blev født i Sydamerika
Hår farve: mørkebrunt
Hår længde: halvlangt, det er altid sat, dog er han ikke forfængelig
Stil: den variere meget efter hvad han laver, hvis han skal til fest er det flot og flatterende, men hvis han bare er hjemme kan han godt bare trække i et par udvaskede joggingbukser.
Øjenfarve: de er naturligt brune
Højde: han er rimelig høj, 187
Andet:
Personlighed
Aaron er en person der altid er med på et godt grin. Han er typen som kan få folk til at grine selv om de er til begravelse. Sammentidig har han så meget selvtillid at han automatisk tiltrækker sig alle kvinders blikke når han træder ind i et rum. Han elsker opmærksomhed, og elsker at underholde. Hvis det er en person han kender godt, så er han rigtig god til at lytte, og vil gøre praktisk talt alt for dem han elsker. Dette gælder mest hans familie. Han udnytter sjældent kvinder, og de få gange han gør, så får han det for det meste dårligt bagefter. Han her en kæmpe svaghed for blondiner eftersom det var det Mellisa var dengang hun levede.
Svagheder
Hans fortid
Blonde kvinder
Hans familie
Styrker
Hans personlighed
Hans vampyr evner
Han giver ikke op
Han er en de fleste kan lide
Hans udseende
Kendetegn
Kan komme
Andet
Kan komme
Signatur
Ben Barnes
