En dag i butikken

[Astarte Sabrina Mooney]

Ast stod lidt og tænkte over hvorfor det var at Castiel havde forvandlet hende. Han havde aldrig rigtig fortalt hende hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Udover at han ikke havde lyst til at skulle miste hende på et tidspunkt. Det var ikke fordi der nogen sinde havde været noget følelses noget imellem dem, det havde altid været et bror søster forhold, og det havde jo passet dem begge to meget godt. "Han ville ikke undvære mig.. Vi har altid haft et tæt forhold til hinanden, selv da jeg stadig var menneske, og han ville vist bare ikke undvære mig" sagde hun og trak på sine skuldre, det var hendes ide at det havde været sådan, men som sådan viste hun det jo overhovedet ikke. "Det har jeg i 3 år, så det er ikke vildt mange år endnu" sagde hun roligt og løftede katten lidt op og kyssede dens snude inden hun gav den over til Matthew igen.

[Matthew Cuerda]

Matthew tog imod killingen, da han blev den rakt og lod den blive nusset lidt længere hos ham, så blikket måtte vandre et par gange imellem den og den efterhånden knapt så potentielle kunde. "Det lyder som et meget specielt bånd. Han er måske fuldblods?" Det var typisk dem, der havde de stærke bånd. Det mente Matthew dog også, at de havde i hans familie, selvom de var halvblods. Hver og en af dem. Det betød dog ikke noget for dem, hverken om man var halv eller hel. "Så du er endnu ikke træt af tanken om at leve evigt" grinede han med et skævt smil og lettere drillende, så det gav et kort, grønt glimt i de ellers brune øjne.

[Astarte Sabrina Mooney]

Ast stod lidt og betragtede Matthew mens han stod og nussede lidt med killingen, de var nu også meget gode sammen, men det var der vist ikke nogen grund til at komme ind på. ”Det er han, og ja det er det, vi er som søskende, og det er kun blevet stærkere efter han forvandlede mig” sagde hun roligt, hvilket jo var sandt, de havde været tætte inden, eller det havde hun hvert fald troet, og nu var de bare blevet endnu mere tætte. ”Kan man overhovedet blive træt af den tanke om at leve evigt” spurgte hun roligt, hun var ikke sikker på det, tænk sig, leve for evigt, og så med alle de flotte vampyrer rundt omkring hende som også levede for evigt, eller det gjorde de fleste hvert fald. Hun lagde godt mærke til det grønne glimt der kom i hans ellers brune øjne, det gjorde dem kun endnu smukkere.

[Matthew Cuerda]

Fuldblods havde nemmere ved at forvandle mennesker end halvblods havde, og de havde en helt anden form for loyalitetsfølelse end nogen som helst andre, selvom Matthew ville mene, at når det kom til familien, så var hans egen ligeså tæt som enhver fuldblodsfamilie. Matthew undlod dog at nævne sagen omkring fuldblods og mager. Det kunne jo tænkes, at hun var forvandlet af den grund, uden hun endnu havde hørt om det. Først og fremmest skulle hun vel vendes til tanken om at leve evigt, og siden de allerede boede sammen, kunne det være, at det var nok i første omgang. "Engang imellem" svarede Matthew med et skævt smil og satte killingen ned i buret igen til de andre. "Man kan let glemme at lade den enkelte dag betyde noget.... Det hjælper selvfølgelig, hvis man har en kvinde som dig ved sin side". Smuk, betagende, tiltrækkende, blond... Og hun var vist samtidig single. Man kunne i hvert fald håbe, siden hun ikke var sammen med sin 'roomie'.

[Astarte Sabrina Mooney]

Ast viste alt omkring hvad der forgik inde i en fuldblods, hvordan det fungerede for dem, at de havde nemmere ved at forvandle mennesker end halvblods, hun viste dog godt at halvblods også godt kunne, men det var først da det var sådan at de var gamle nok, men der efter kunne det også godt være svært for denne. Hun viste også hvordan deres bånd var, at de var utrolig loyale. Og hun viste også godt alt om det der mage ting, hun havde fået alt fortalt af Castiel, hvorfor han havde været så åben omkring det, det viste hun ikke, men det var nu meget rart at vide når hun gik op og ned af fuldblods hver dag mere eller mindre. Men hun viste dog en ting, at det var ikke pga. mage tingen at han havde forvandlet hende, for så havde han fortalt hende det allerede.
Hun kunne ikke lade være med at komme med et lille grin, ”Det har jeg endnu ikke oplevet” sagde hun roligt, hun havde endnu ikke oplevet at skulle være træt af at kunne leve evigt, men hun havde jo heller ikke været vampyr så længe igen, så det kunne nå at ændre sig mange gange. ”Se det har jeg heller ikke oplevet endnu… Og hvilken kvinde er så det?” spurgte hun og blinkede flirtende over til ham, hun havde næsten kunne regne det ud, men hun ville da gerne høre ham sige det.

[Matthew Cuerda]

"Du har heller ikke levet en menneskealder endnu" påpegede Matthew drillende og fik derved inddirekte sagt, at han selv var mange år ældre. Nogle gange kunne det være svært at se, hvorfor man skulle leve tusindvis af år, når man nåede at kede sig, inden man fyldte et hundrede. Omvendt var det nok også en af grundene til, at han, Pedro og Rosa stadig var så rastløse. De havde ikke fundet sig til ved tanken endnu. I stedet var de begyndt at leve mere vildt og undersøge verdenen - og ikke kun på den måde, som deres forældre ønskede. Der var jo egentlig meget, man kunne nå at opleve og prøve af. Og tiderne skiftede, så man kunne ikke vente for altid, selvom man selv havde tiden til det. Det flirtende blik kom faktisk en anelse bag på ham, selvom han ikke gav udtryk for det. Piger var sjældent så hurtige - eller Pedros piger var, for ellers gad han dem ikke. Han sendte hende et varmt smil, mens han gik et skridt tættere på hende. Hun var jo single, så meget havde han fået ud af hende. "En, der ikke blot ligner en gudinde, men som også har et varmt og omsorgsfuldt hjerte". Det sidste havde han fået ud af at betragte hende og killingen, og de færreste kvinder ville sige sådan en kompliment imod. Kvinder elskede komplimenter, selv når de ikke selv helt troede på, at det, der blev sagt var sandt.

[Astarte Sabrina Mooney]

Ast nikkede, nej det havde hun bestemt ikke, hun var trods alt stadig kun 23. ”Såååå Matthew, hvor gammel er du så?” spurgte hun med et smil, han havde jo mere eller mindre sagt at han var mange år ældre, så blev hun da nød til at høre hvor meget ældre han faktisk var. Ast glædede sig faktisk til at kunne leve evigt, hun kunne nå at opleve så mange ting, nå at prøve ting, nå at prøve utallige grænser af, hvilket hun bestemt allerede havde gjort ved at slå hendes familie ihjel. Hvilket der faktisk ikke rigtig var nogen der viste noget om. Hvilket nok var meget godt, det andet ville sgu være noget skidt.
Ast var bestemt ikke som alle de andre tøser, hvis der var nogen der flirtede med hende så falde de hende kun naturligt at falde ind i den samme flirtende, hvorfor skulle hun ikke gøre det, ja ja det falde ikke altid i god jord ved folk, men hvis de ikke kunne lide hende som hun var, så gad hun da ikke bruge sin tid på dem. Et varmt smil gled over hendes læber da det var sådan at han igen begyndte at snakke, selvom hun godt viste at hun kunne være omsorgsfuld, så var det ikke noget hun viste særlig meget, ikke med mindre personen havde fortjent det. Og jo hun viste godt hun så godt ud. ”Jamen jeg takker..” sagde hun blidt, og trådte selv et skridt tættere på ham med et skævt smil over hendes æber.

[Matthew Cuerda]

Ja, hvor gammel var han? Det var ikke, fordi han gik og huskede det præcise årstal. Et år fra eller til betød ikke rigtig noget længere, og han forstod så udmærket de vampyrer, der var ti gange så gammel som ham selv, når de sagde, at de ikke længere huskede det. "Omkring et århundrede mere end dig" svarede Matthew med et skævt smil. 120 var han ikke fyldt endnu, men det var snart - det huskede han da. De fejrede fødselsdagene i hans familie, men selve årene tog de sig ikke af og huskede på, udover hos de yngste.

Da hun rykkede sig tættere på og takkede, lagde han hovedet på skrå og trådte et skridt nærmere hende, så de stod tætte. Blikket fra de brune øjne for lod ikke hendes. "Tilgiv mig, hvis jeg tolker dine signaler forkert" svarede han næsten hviskende, før hans læber søgte hendes, mens hånden ville lægge sig støttende mod hendes kind.

[Astarte Sabrina Mooney]

Ast stod roligt og betragtede ham mens han så ud til at tænke over hendes spørgsmål, hun var ikke selv så gammel så det var sådan at hun ikke kunne huske hvor gammel hun var, men det kunne da godt være det kom, hun havde aldrig rigtig tænkt tanken før, men nogen vampyrer glemte åbenbart deres alder, og det var vel sådan det var, i det mindste mistede de ikke deres udseende, det var da kun et plus. "Så altså bare små ting" sagde hun med et skævt smil, hun mente hvad hun sagde, det var jo kun små ting, plus for en vampyr var det jo bare tal.

Hun flyttede sig ikke da han igen kom tættere på hende, nej hun blev stående, det eneste der bevægede sig var hendes hånd som hun lagde på hans side. Hun havde ikke nogen grund til hvorfor hun ikke skulle gøre det, eller jo der var en lille stemme i hendes baghoved som skreg Jeremy, men hun skubbede den væk. Hun sagde ikke noget til det han sagde, for han tolkede det ikke forkert. Da hans læber ramte hendes gengælde hun ganske roligt kyssede og lukkede sine øjne i. Hendes finger bevægede sig roligt på hans side. Måske burde de ikke gøre dette, men hej, man levede kun en gang, eller nej ikke dem. Men man skulle da prøve nogen ting af, prøve grænser, se hvad der skete når man gjorde som man gjorde

[Matthew Cuerda]

Matthews alder var småting for en vampyr, men det betød ikke, at man ikke kunne nå at kede sig. Alle kedede sig engang imellem. På det punkt var denne dannelsesrejse jo ikke andet end skæg og ballade. Her gik der længere tid imellem, at de kedede sig. Og hvordan skulle man kunne det, når blonde piger stod på spring for at kysse en? Han havde tolket hendes signaler helt rigtigt. I hvert fald gengældte hun kysset, og hånden ved hans liv var et godt hint. Den frie hånd lagde sig ved hendes lænd og trak hende blidt ind til sig, mens han gjorde kysset en anelse mere intimt og flirtende. Jo, han var på arbejde, men han var alene i butikken en times tid endnu. Til gengæld risikerede han at få problemer, hvis hans chef så overvågningskameraerne. Ikke nok med at kysse kunder, så havde hun hurtigt sat andre tanker i gang hos ham. Var hun mon en af 'Pedros' piger? En af dem, der ikke behøvede andet end en god undskyldning for at trække ham med ud i baglokalet?

[Astarte Sabrina Mooney]

Ast gik ind for at man levede livet til sit fulde, det havde hun gjort som menneske, men endnu mere som vampyr, hvorfor det var endnu mere nu, det viste hun ikke, men hun havde det sjovt, hun hyggede sig og havde mødt fantastiske personer igennem tiden, de fleste dog nogen der var kommet ind i hendes liv på det seneste, de var også ret hurtigt blevet et firekløver, selvom hun holde venskabet til den ene af dem hemmeligt for Castiel og ikke mindst for Tex, hun var ikke helt sikker på hvordan de ville reagere på en nyhed om at hun kendte Jeremy, især ikke hvis de viste at der var mere end venskab.
Det var måske rigtigt at han havde læst hendes signaler rigtigt, men bare fordi hun kyssede ham, så var det ikke det samme som at han ville få muligheden for at have sex med hende her og nu, så nem var hun ikke, med mindre hun virkelig havde fået noget at drikke, og det kunne man ikke lige frem sige at hun havde fået nu, plus hun burde komme på arbejde inden længe.
Hun trodte dog tættere på ham da de var sådan at han trak hende ind til sig, hun fulgte roligt med i kysset da han gjorde det mere intimt og flirtende, det skadede jo ikke, og der var også noget sjovt ved at flirte med en fyr og så alligevel trække sig lige til sidst, det kunne oftes køre rundt med deres hoveder, og hvis hun kunne få ham her til at komme til hende en anden dag, få ham til at ville mere, komme for mere, så var hendes job bestemt klaret. Hun bevægede roligt sin hånd op og ned af hans ryg og lod den komme ind under hans trøje så den kom med op når hun førte hendes hånd op af.

[Matthew Cuerda]

Stadig intet navn på denne blonde skønhed, men hvad skulle han med et navn, når hun blot formåede at gøre ham mere interesseret i helt andre ting? Da hun begyndte at stryge hans skjorte op, trak han hende blidt længere væk fra vinduet uden at bryde kysset. Små skridt, dybe kys. Det gik ikke, at han stod, hvor alle potentielle kunder kunne se ham. Desuden måtte han se, om hun var villig til at følge med. Og afhængig af hvor meget hun blev trykket ind mod ham, så ville intentionerne fra hans side også være ganske tydelige. Hvad hun havde af venner, lå ham på ingen måde på sinde. Han kendte stadig ikke mange i den store by. Mest piger, og havde han været sammen med en af hendes veninder på et tidspunkt, så var det nok mest af alt en tilfældighed.

[Matthew Cuerda]

//Da jeg forlader siden, er tråden lukket