Beijiru Hiskouto
fuldblodsvampyr
:: LEDER :: Fuldblodsvampyrerne
Var din tunge eller mist den!!
Posts: 164
|
Post by Beijiru Hiskouto on Dec 23, 2012 22:48:25 GMT 1
Beijiru der netop var hjemvendt, for mindre end 1 time siden, havde slået et smut forbi hovedsædet for at stabilisere situationen lidt nødtørftigt, skønt der ikke var mange løse ender, da Marie havde gjort et smukt stykke arbejde, som hans afløser, til trods for hun intet havde fået som varsel. Da han havde set hvad han var nødsaget til, følte han en ubeskrivelig trang til at skulle drage afsted igen, dog ikke ud af byen denne gang, nu var det i stedet for at kunne se til Claudia, han var jo mere end blot almindelig glad for hende, skønt han endnu ikke havde været i stand til at vise dette for hende. Sidst de havde mødtes havde han brugt langt over en milliard, til hendes auktionshus' åbning, fremfor at skulle tale om hvad der virkelig lå ham på hjerte..
Nu stod han så her igen, ude foran det store auktionshus, men denne gang måtte han tage en dyb indånding, førend han kunne få sig selv til at banke på døren. Han vidste det kunne opfattes som et svinsk træk, blot at drage ud i området, uden et ord til nogen, og uden varsel, blot for at finde sin datter. For selvom han på ingen mulig måde, så hans datters forsvinden, som en uheldig hændelse, der måtte behandles med tålmodighed, og med lange forhandlinger, så var det ikke sådan han selv så denne sag, han havde følt sig ansvarlig for hendes forsvinden.. Han var trods alt hendes adoptivfader, og havde som sådan det fulde ansvar for hendes sikkerhed og samfulde velfærd...
Tøj og generel udseende
|
|
|
Post by Claudia Constantina Hex on Dec 24, 2012 0:24:29 GMT 1
Der var sket meget det sidste stykke tid. Ikke blot havde Claudia haft mere end almindeligt mange problemer med sine konti, hvor koderne var hoppet tilfældigt rundt. Men det havde alligevel været det hun var mindst bekymret for. Beijiru var rejst, havde hun forstået. Ikke fordi hun havde hørt noget specifikt. Nej, hun havde først opdaget det, da hun selv havde ringet til hovedsædet, efter ikke at have hørt fra ham et stykke tid. En grund havde hun ikke rigtigt fået – de havde bare sagt han ikke var tilgængelig. Hun havde da overvejet, om hun havde misforstået kemien sidst de så hinanden, men hun havde undgået at spekulere for meget over det.. Hun ville ikke hoppe til nogen konklusioner, uden at have alle fakta.. Og så havde der været det med Matthew. Det havde været et enormt chok for hele fuldblodssamfundet, sandt at sige. Der var vist ingen der var kommet sig over det endnu. Samfundet sørgede endnu, og ville nok gøre det et stykke tid. Men de kunne ikke vakle overfor menneskerne og halvblodsvampyrerne, så det havde Claudia ikke gjort.
Forretningen var derfor gået videre. Der var blevet handlet og solgt, og så sent som i dag, havde Claudia været ude og skaffe nye kunder. Så hun havde brugt hele dagen på at sidde og være charmerende overfor tyrkiske rigmænd. Voldsomt trættende, så nu glædet hun sig til at komme tilbage til kontoret. Der var i det mindste mere stille, og der behøvede hun ikke at lade som om hun var et menneske, eller som om hun var interesseret i hvad kedelige folk sagde.. Hun gik lidt i sin egen verden, indtil hun til sin store overraskelse opdagede hvem der stod udenfor døren. Han lignede en der ikke kunne bestemme sig for om han skulle gå ind, eller blive ude ”Beijiru?” spurgte hun overrasket, da hun kom tættere på. Nu ærgde hun sig helt over, at hun ikke havde fået noget finere tøj på.
// Tøj og generelt udseende
|
|
Beijiru Hiskouto
fuldblodsvampyr
:: LEDER :: Fuldblodsvampyrerne
Var din tunge eller mist den!!
Posts: 164
|
Post by Beijiru Hiskouto on Dec 24, 2012 1:02:51 GMT 1
Ved lyden af Claudia's stemme, strømmede en varm og yderst behagelig fornemmelse, ud i Beijiru's ellers så kolde krop, og et øjeblik var det som om hans hjerte rent faktisk slog et ensommeligt slag, hvilket det naturligvis ikke gjorde, men følelsen af dette var tydelig for ham. Han vendte sig langsomt, og blikket faldt straks på hende.. Kvinden han var kommet for at bringe et visit. Han havde end ikke haft nerver til at skulle banke på hendes dør, og nu stod hun her, så ufattelig kort fra ham, at han faktisk kunne dufte hende, og se hendes smukke grønne øjne endnu en gang. Titusinder af tanker omtågede hans sind, og bevirkede at han i et stykke tid blot stod, og nærmest stirrede med længslen tydeligt tegnet i sit blik, der var som fæstnet med syvtommersøm til hendes brillante øjne. Endelig, efter noget tid, fik han samlet sig til at åbne munden "Godaften Claudia.." hans stemme var varm og hjertelig, men det var dog også som om han var lamslået over synet af hende, men ikke på en dårlig eller ubehagelig måde....
|
|
|
Post by Claudia Constantina Hex on Dec 30, 2012 0:07:05 GMT 1
Hun havde set rigtigt. Et øjeblik havde hun egentligt regnet med at det bare var hendes fantasi der spillede hende et pus. Men da den velkendte skikkelse vendte sig rigtigt mod hende, var der ikke længere nogen tvivl. Som fuldblodsvampyr havde Claudia aldrig oplevet at føle sig varm på samme måder som mennesker, men nu havde hun en følelse i sine kinder, som hun kun kunne betegne som den ofte beskrevne 'rødmen'. Hun havde hørt det kunne ske for vampyrer i specielle situationer, hvis det sidste måltid ikke lå for langt tilbage.
Selvom alle hendes instinkter bad hende om bare at være glad for Beijirus opdukken, formåede hun at kontrollere sig selv. Et smil prydet dog hendes læber ganske tydeligt. Hun havde mange ting at sige, men alting til sin tid "Hvor har du været", lød det første spørgsmål chokeret " Dine kolleger var ikke villige til at sige meget", ikke overraskende. At give information ud om lederne var selvfølgelig ikke tilrådeligt, men det havde stadig været frustrerende.
Hun tog et par skridt frem, for selvom de ikke behøvede at være tæt på hinanden for at kommunikere ved almindelig samtale, så virkede det mærkeligt for de passerende mennesker.. Desuden ville hun ikke brokke sig over at stå tættere på ham. I det hele taget ville det nok være fint at komme væk fra gaden. Så hun rakte forbi ham, og åbnede døren, uden at tage blikket fra ham. Ikke før hun blev tvunget til passere ham, for at gå indenfor. Han blev selvfølgelig vinket med. De fleste ansatte var gået hjem, men hun bemærkede alligevel til sin sekretær, at hun ikke ville forstyrres.. Vejen gik derefter til hendes kontor, hvor de kunne være i fred, og tale uden at nogen kunne lytte. For døren blev selvfølgelig lukket forsvarligt bag dem. Hun overvejede at sætte sig ned, men droppede det hurtigt. Hun kunne ikke holde sig i ro lige nu, så i stedet skyndte hun sig at betragte Beijiru igen, hvilket ufrivilligt fik hende til at smile.
|
|
Beijiru Hiskouto
fuldblodsvampyr
:: LEDER :: Fuldblodsvampyrerne
Var din tunge eller mist den!!
Posts: 164
|
Post by Beijiru Hiskouto on Dec 30, 2012 2:03:30 GMT 1
Beijiru der lige skulle til at svare, at han ikke ønskede at udtale sig, om hans ærinder for åben gade, og slet ikke i tider som denne, nåede end ikke at skulle åbne munden, før Claudia havde passeret ham, og gjort tegn til ham at han skulle følge efter hende.. Han havde dårligt opfattet den lette rødmen, skønt han naturligvis godt havde bemærket, at hun havde gjort dette, men han valgte ikke at sige noget, og holde det lidt for sig selv, skønt hans tanker blev en anelse forstyrret af netop dette, så var det også en detalje, som havde løftet hans sind yder mere, havde det været muligt.. Han fulgte troligt efter Claudia, og nikkede kort til hendes sekretær, som han passerende hende, men udover dette, gjorde han ikke noget videre notis af dette, ja laverestående væsen, om end det havde været en vampyr eller ej, så var denne stadig underlagt en, der på et eller andet plan for sin vis stadig var underlagt ham.. Da de endnelig var nået ind på kontoret, og hun havde lukket døren bag dem, vidste Beijiru ikke om han skulle, svare hende på tiltalen nu, eller om hvorvidt han skulle vente til lidt senere, han valgte dog at tie da han så hendes smukke øjne igen, som hun bar så smukt, over hendes formidabelt underskønne smil, der lige nu lod til at være tiltænkt ham, og han gengældte det blot stille og gik til hende, hvor han stille lagde sine arme om hende "Jeg har også savnet dig kæreste Claudia"
|
|
|
Post by Claudia Constantina Hex on Jan 4, 2013 22:20:40 GMT 1
Kontoret var en sikker havn. Væggene var så massive, at selv en gammel vampyr ville have svært ved at lytte gennem dem. Og vedkommende ville nok kun opfange få ord. Det var en sikkerhedsforanstaltning man lærte at gøre brug af med årene – når ens samtaler var blevet aflyttet tilstrækkeligt mange gange, uden man opdagede det.
Så da døren lukkede bag dem, kunne hun slappe mere af, og det kunne Beijiru sikker også. Og selvom hun meget gerne ville have svar på sit spørgsmål, lod hun det ligge et øjeblik.. Ikke at hun havde noget valg. For da han lagde armene omring hende, tog det pusten fra hende. Hun følte det som om hele hendes krop sitrede et øjeblik, og før hun nåede at tænke endnu en tanke, havde hun lagt armene om livet på ham, ganske forsigtigt. ”Det håbede jeg du gjorde,” indrømmede hun dæmpet, og hvilede blidt hovedet på hans skulder. Hun havde virkelig håbet at han havde savnet hende, så meget som hun havde savnet ham. Tanken om at det måske ikke var tilfældet, havde været ulidelig.
|
|
Beijiru Hiskouto
fuldblodsvampyr
:: LEDER :: Fuldblodsvampyrerne
Var din tunge eller mist den!!
Posts: 164
|
Post by Beijiru Hiskouto on Jan 5, 2013 18:33:24 GMT 1
Præcis hvor sikkert dette sted var, havde Beijiru ingen anelse om, men han vidste at der ikke var ét eneste sted i verden han hellere ville være end her, sammen med Claudia, på dette tidspunkt, hvor det eneste der på nogen mulig måde ville kunne gøre han dag bedre, ville være at hans længe bortkomne datter, skulle ankomme netop idag, for skønt det ville være et uhyrlig ulogisk udfald, så ville det gøre hans liv fuldendt.
Hans arme lå endnu om hendes talje, i et blidt og yderst kærligt greb, imens han så hende ind i øjnene, med et dybt blik som så ofte før. Hvorfor det havde været så let, at sige den slags til hende, vidste han ikke, han havde trods alt, aldrig nogensinde før været i stand til det, men lige nu.. Netop i denne stund, hvor de stod så tæt sammen, tættere end de nogensinde havde gjort før.. Ja der virkede det, helt naturligt, uden nogen videnskabelig eller rationel forklaring, som han umiddelbart kunne komme i tanke om.. "Det har jeg.. Men jeg føler at jeg skylder dig et svar Claudia.. Et svar som af hovedsædet er blevet dig nægtet.. Og som du selv efterlyste for få øjeblikke siden.." Hans tale var let tøvende, skønt det var den samme varme stemmeføring, kun hun havde oplevet tiltalen fra ham som, han havde endt med at tie, skønt intet svar var kommet, og hans blik afspejlede den store frustration, der gnavede bidsk i hans sind og sjæl
|
|
|
Post by Claudia Constantina Hex on Feb 17, 2013 20:47:20 GMT 1
Sandt, hun ville meget gerne have et svar på hvor han havde befundet sig. Hvad der havde kunne få ham til at rejse så pludseligt. De andre gange havde der jo stået i avisen hvor han havde befundet sig, men denne gang var han på det nærmeste gået under jorden. Selvfølgelig vækkede det hendes nysgerrighed – især fordi hun havde fået en uslukkelig trang til at vide han var okay.
Hun mødte hans blik, mens han begyndte at tale. Ordene virkede ikke nemme at få frem, hvilket gjorde Claudia en smule nervøs. Det måtte være alvorligt. Hun så på ham, mens et blidt smil spillede over hendes læber ”Du kan fortælle mig alt,” forsikrede hun ham oprigtigt. Uanset hvad han havde at sige, som var så svært, var hun klar med støtte og opbakning. Claudia havde alle dage kunne beskrives som lidt egoistisk og materialistisk, men lige hvad angik Beijiru var hun anderledes. Klar til at ofre alt for ham, som hun får få år siden kun havde været parat til at gøre for sig selv.
|
|
Beijiru Hiskouto
fuldblodsvampyr
:: LEDER :: Fuldblodsvampyrerne
Var din tunge eller mist den!!
Posts: 164
|
Post by Beijiru Hiskouto on Feb 18, 2013 5:56:20 GMT 1
Han lod let et stille suk slippe over sine læber, og så hende endnu dybt ind i hendes varme øjne. Hun var der virkelig for ham? Selv efter han blot havde forsvundet fra jordens overflade, uden så meget som at sige et ord om det til noget, end ikke hende? Han kunne dårligt tro det, skønt han var hende taknemmelig af hele sit ikke-bankende hjerte. Han lod efter et øjebliks lydløs pause, sine hænder tage hendes, og gav dem et stille klem, som han samlede modet, til at skulle fortælle, hvad der egentlig var grunden, til hans forsvinden.. "Jeg ved ikke hvordan jeg kan sige det her.. Du må forstå.. Jeg virkelig ikke var ude på at såre dig.. Det ville være det absolut sidste jeg nogensinde ville gøre.." Han tav igen som han blev nød til at synke en klump, hvor hans stemme var blevet en kende grødet, og hans øjne var blevet helt røde, af de blodige tårer der klemte sig på, for han tog en dyb indånding, og fik taget sig tilstrækkeligt sammen til at kunne fortsætte, med en næsten normal stemmeføring "..Du ved det vel lige så godt som resten af samfundet.. Hans blik faldt i et kort sekund ned på hans fødder, for derefter atter at finde hendes fortryllende blik "..Hvordan min datter Angelica blev bortført.. Her sidste år.. Han knækkede sammen, det var for meget for ham at skulle bære, han havde ikke kontrol over sit eget liv, han frygtede at det værste var sket, og han kunne ikke bære tanken om aldrig at komme til at holde hende i sine arme igen, ikke nogensinde at skulle se hendes muntre smil, som hun uden en eneste bekymring i verden, lejede med de andre børn.. Eller blot det at kunne læse en godmorgenhistorie for hende, når hun skulle til at sove.. Han var knust og havde ved flere lejligheder været ved at give sit liv op.. Det hele havde været så forfærdelig en tragedie, at han stadig den dag idag, ikke helt kunne begribe at denne ulykke var ham tilfalden.. En dybrød tåre af blod strøg langsomt ned over hans ene kind, og efterlod en blodig rande efter sig, hvor endnu en tåre af blod flød fra det andet øje.. Han slap hendes hænder i en opgivende bevægelse, og lod sig tungt falde ned på gulvet, hvor han nu sad og skjulte sit ansigt i sin nye sorte, men allerede godt slidte læderjakke...
|
|