Not such a good idea.

[Juliet E. Deponte]

Klokken var omkring 10 om aftenen, og Juliet var på vej i gemmen parken, det var den hurtigste vej når man kom fra hospitalet, til når man skulle ind til byen, men man kunne så altid diskutere hvor smart det var på den der tid af døgnet, at gå i gemmen parken, mørket var så småt ved at falde på, og hendes cykel var punkteret, hvilket gjorde at hun skulle trække, hun kunne selvfølgelig bare have ringet og få en chauffør til at komme og hente hende, men hun orkede ikke, hun trængte til luft efter at have brugt hele dagen i medicin lugten, blandet med alt muligt andet.

Juliet sukkede kort, hun havde en tynd jakke uden over kjolen, og hun håbede mest af alt at der ikke ville komme en eller anden hoppende, men mange vidste hvem hun var, hvilket udgjorde at hun det kun var idioter der overfaldte hende, chancen for at de ville få en straf var for stor. Så det var nogenlunde uden bekymringer at hun trak den marine blå cykel i gemmen parken.
Det lange lyse hår hang let krøllet ned af hendes skuldre, som så ofte før.


Tøjet:
www.polyvore.com/birds/set?id=56046486

[Ace Samuel Laminy]

Ace havde rendt rundt i parken med en falske vodka i hånden mens han ledte efter en vampyr han kende som kunne bide ham, det var alt for længe siden han havde mærket det kick det gav at blive bidt. Han gik og sang en eller anden underlig sang han ikke anede hvor han kendte fra. Han kunne dog heller ikke lade være med at gå rundt og smile. Han var måske en smule fuld, men det var der jo heller ikke noget at sige til. Hans liv var en smule underligt for tiden, han havde to børn han skulle tage sig af, eller nej det ville deres mor gerne have at han gjorde, men han havde altså ikke den store ide om at han skulle være far. Det viste moren til ungerne altså også godt, hun ville bare ikke indse det. Men han gav dem da penge og alt det shit man skulle. Han havde bare ikke rigtig så meget med dem at gøre. Han gik lidt i sine egne tanker og opdagede ikke den gren der lå på hans vej og ende med at skvatte over den så han ellers lå så lang han var på græsset, han kunne ikke lade være med at grine. Flasken i hans hånd var gået i stykker og havde lavet en flænge i hans hånd. Men han mærkede det ikke rigtig.

tøjet

[Juliet E. Deponte]

Det eneste tidsspunkt Juliet var sammen med vampyrer var når hun skulle, fordi hendes forældre holdte en eller anden fest hvor de var inviteret, hendes far var meget vellidt i byen, blandt alle racerne, han havde magt, og en masse af den, også blandt dem, hvilket nok i bund og grund var årsagen til at de sjældent havde noget negativt at sige til hende, for de vidste det kunne ende galt alt for hurtigt.

Da hun var nået et stykke ind, kunne hun høre nogen gå rundt og synge, ikke specielt rent, det lød nærmere som fulde sang end skøn sang, og da han væltede over en gren var det tydeligt at han var fuld, da vodka flasken klirrede mod jorden og den gemmensigtige væske flød ud på stien. Juliet bed sig i læben for ikke at komme til at grine lidt, hun stillede dog cyklen for at gå over og tjekke om han var okay, selvom han sikkert ikke kunne mærke noget alligevel.
Et smil gled over hendes læber da hun så hvem det var, de havde flirtet lidt forleden weekend, ikke noget hun var stolt af.. " Er du okay? "

[Ace Samuel Laminy]

Hvis det stod til Ace så var han sammen med vampyrer hele tiden, så han kunne få deres fantastiske bid. Men det var bare ikke så nemt. Det var ikke alle der var lige så glade for at have et menneske renden rundt hele tiden, selvom man burde tro de ville det når man tænkte at så havde de en omvandrende madpakke. Det kunne være han skulle finde en vampyr og flytte ind hos den? Kunne faktisk være en ganske god ide.

Ace lå stadig og grinte da der var en der kom over til ham for at se om han var ok. Han sendte pigen et smil. ”Åh Juliet” sagde han smilende og grinende, det mindede ham lidt om Romeo og Julie, han viste ikke helt hvorfor, men det var derfor han grinte sådan, han fik da også sagt det i en stemme og tone som mindede meget om det Romeo sagde i filmen, og lod sin hånd der blødte tage ud efter hendes kind. ”Hov jeg bløder” kommenterede han bare og kiggede lidt på sin hånd mens han kom op og sidde, der sad vist også stadig et glasskår inde i det, nå fuck det, han døde vel ikke af det. Han trak bare på sine skuldre, ”Jeps helt ok” sagde han og kiggede en smule fascinerende ned på blodet i hans hånd.

[Juliet E. Deponte]

Ace var ikke den eneste der forbandt hende med shakespeare, de hed jo begge Juliet, men hun elskede historien, og hun havde læst alt hvad hun kunne opdrive af forfatteren, hendes mormor havde ligeledes været stor fan, og derfra kom hendes navn.

Da hun lagde mærke til at han blødte sukkede hun, det var vidst hendes lod i livet, at hjælpe tilskade kommende, men hun var jo mere en van til det efterhånden, nu havde hun jo været sygeplejerske i over et halvt år, hun havde færdig gjort uddannelsen hurtigere end normalt, hvilket også var grunden til at hun var den yngste der arbejdede der.
hun satte sig ned på sine knæ og tog fat i hans hånd, så længe hun ikke fik blod på sin kjole, måske havde den ikke været dyr, men hun nægtede alligevel at ødelægge den allerede nu, den var kun en dag gammel.
Det var ikke specielt dybt, så han manglede nok mest et plaster, hvilket ikke lige var noget hun havde i lommen, og hun havde en fornemmelse af at han ikke selv ville gøre noget ved det..
" har du nogen der kan, hjælpe dig med det der? "

[Ace Samuel Laminy]

Hvordan Ace overhovedet kunne huske noget fra Shakespeare, det var en gåde, især fordi det ikke normalt var det han begik sig mest i. Men hende her skønheden som sad og så ned på ham som han lå her i græsset, hun fik det vist bare op i ham på en eller anden måde. Og med hjælp fra det alkohol han havde drukket, så blev det kun endnu mere tydeligt.

Han sad lidt og kiggede på sin hånd, vente og drejede den, det var jo ikke fordi den gjorde ondt eller noget, nej heldigvis, det der morede ham mest var at holde håndfladen ned af så det dryppede stille ned i græsset, grine kunne han bestemt ikke lade være med. Han kiggede dog undrende op på hende, hvorfor skulle han have hjælpe, han skulle nok klare det, ”I’m all by myself. Men det er ok, fordi jeg er den der flyvende edderkop, hvad er det han hedder, BatSuper, Superbat tingen” sagde han grinende, at han ikke var i nærheden af at være rigtig ved nogen af dem, det tænkte han ikke over, og han tænkte heller ikke over hvad han havde fået fyret af. Hvis hans søskende havde set ham lige nu, så havde de nok taget fat i ham og hevet ham hjem i seng med det samme. Men det var så kedeligt at natten var stadig ung.