Isa's lejlighed

[Hector Moreau]

Der var vel gået nogle timer, da Hector vågnede op, men da var det til en banken på døren. Han slog træt øjnene op, men de spærredes omgående ekstra meget op da han hørte en nøgle blive drejet og døren blive åbnet. Panikken ved tanken om at Audra's kæreste var dukket op, steg ham meget hurtigt til hovedet, men han var frosset til stedet, både af akavethed og af angst for hvad han havde rodet Audra ud i. Det her skulle han sgu da nok blive pisse glad for! Da en kvindestemme lød, sagte, var han meget tæt på at ånde lettet op, mens hans stirren fortsatte, dog lå han heldigvis med front mod væggen, nærmest klistret op af den for at fylde så lidt som muligt. Han kunne gætte at det var en veninde, især da hendes stemme lød skarpt endnu en gang. Nu kunne han ikke bare ignorere det.

Hector satte sig derfor op og kiggede hen på hende, meget akavet, før han formåede at komme op af sengen, uden at rode rundt med Audra. Da han var kommet op, skyndte han sig at samle sin jakke op fra gulvet og tog den på, i et forsøg på at skjule sin skulder der lignede lort. Og nå ja, den bare overkrop. Det her var så sandeligt pinligt!
"Jo ehm.. Godmorgen.. Elller jeg mener, hej. Nej.. Okay, det her er akavet," mumlede han mens han kløede sig let i det rodede hår. Det endte med at han prikkede til Audra.
"Din veninde er kommet," lød det lidt nervøst fra ham, før han igen vendte sit blik mod den fremmede.
"Det ser altså ikke ud til hvad det er, hun har ingen sofa og jeg havde brug for søvn og hun var også træt og der var heller ingen andre senge eller noget... Jeg rabler.. Mit navn er Hector. Jeg er Audras ven," hans rablen startede ud ganske normalt, men med en hvis form for nervøsitet over sig til en lav mumlen, men med en let trykken på ven. Bare for at understrege. Det var tydeligt hvor forfærdelig svært han havde ved det her.

[Audra Isabella Kaplan]

Isa havde i første omgang ikke lagt mærke til at Cassie var kommet ind i hendes lejlighed. Hun havde virkelig haft brug for at få noget søvn, efter at hun var blevet vækket midt om natten for at hjælpe Hector. Hun vågnede først da det var sådan at Hector snakkede til hende, eller faktisk da han prikkede til hende. Hendes veninde var kommet, hun havde da ikke nogen planer. Hvilket da også var derfor hun satte sig hurtigt op i sengen. Hun sendte Cassie et sødt smil. ”Hej Cas, det er altså ikke hvad det ser ud til.” sagde hun en smule panisk inden hun rejste sig op og pressede hector ned og sidde i sengen inden hun roligt tog plasteret af hans sår for at se hvordan det så ud. ”Hils på Hector, en af mine venner. Han blev skudt i går og kom her for at få hjælp” sagde hun roligt mens hun gik forbi Cassie for at få noget til at rense såret med igen. Hun var ikke sikker på at han ville bryde sig om det, men hun blev lige nød til at fjerne noget af alt det størknet blod. ”Sid stille Hector” sagde hun sødt da hun begyndte at rense såret. Hun drejede hovedet og kiggede over på Cassie, "Vil du ikke være sød og finde et nyt plaster til ham?" hun håbede at hun ikke havde noget i mod at hjælpe med at få ham gjort i orden.

[Cassie Laminy]

Det var den fremmede der først rørte på sig og Cassies blik bliv hurtigt rettet i mod ham i stedet for Isa , manden satte sig op og Cassie bed mærke i hans nøgne overkrop hvilet fik hende til at vende blikket imod gulvet i det det gik op for hende at han havde i sinde at rejse sig . Hun kunne jo ikke vide om rasten af mandens krop også ville være upåklædt, alene tanken fik hende til at rødme ganske svagt at hun vendte blikket bort betød også at hun ikke rigtig bed mærke i mandens skulder. Hun hørte at han samlede noget op fra gulvet men gav ham en lille chance for at dække sig til før hun igen så op, han var klædt på… og det var god! Der var ikke brug for at føre situationen mere akavet end den allerede var, hun hævede dog det ene øjebryn en smugle kritisk i det har det gik op for hende at han ikke havde noget inde under hans jakke.. havde manden en eller anden rock stjerne drøm han forsøgte at udleve ved at gå klædt på den måde eller havde han generelt bare en rædsom tøjsmag? Uanset hvad så måtte det være mandens egen sag, hun havde ingen ret til at ændre på folk og endnu mindre havde hun ret til at dømme folk uden at kende dem hvilket hun for det meste også forsøgte at lade værd med det hun i grove træk gik ind for at der skulle være plads til alle. Den fremmede skubbede til Isa for at vække hende hvilket Cassie var taknemlig for da det betød at hun ikke selv behøvede at bevæge sig nærmere for at gøre det selv, hendes blik hvilede en kort stund på Isa men blev så igen rettet imod manden i det han kastede sig ud i en vrøvl… nej det var ikke svært at hører på ham at han var nervøs og måske endda en lille smugle i forsvars position, uanset hvad var der ingen tvivl om at manden ikke havde det helt let? Dette fik af en eller anden grund fremkaldt et ganske lille smil på Cassies læber ”Ro på… jeg tror dig ” hun så igen retning at Isa der nu næsten havde fået sat sig op og viste at hun havde ment hvad hun havde sagt, Isa ville aldrig gøre den slags imod Rosto så når manden sagde at der ikke var sket noget så hun ingen grund til ikke at skulle tro på ham. Alligevel gav det hende en ekstra ro at hører at der ikke var sket noget fra Isas egen mund, hun nikkede kort til Isas ord i det hun lagde armene over kors og svarede ”Du må nok hellere lade vær med at fortælle Rosto om det her ” hun kendte sin bror og viste at denne kunne være ret så temperamentsfuld lige som Cassie selv kunne være det til tider, Rostos vrede var bare værre og Cassie ønske ikke at det på nogle måde skulle gå ud over Isa. En tydelig undring lagde sig som en skygge over hende hendes ansigt i det Isa rejste sig og pressede manden ned og sidde igen blot for at trække jakken af ham, nysgerrig tog hun et par skridt nærmere for at finde ud af hvad Isa havde gang i. Isa flyttede sig for at hente noget og Cassie sendte mandens sår et bekymret blik, hun skulle til at spørger om hvad der var sket, men Isa var hurtigere ”Skudt?” gentog hun vantro i det hun kort så i retning at Isa. Det var tydeligt at hun ikke forstod hvordan Isa kunne tage det så roligt ” Er han okay?” skønt hendes blik ikke flyttede sig fra Hector var det tydeligt at det var Isa hun henvendte sig til. Mere usikker men dog stadig med bekymring i stemmen henvendte hun sig til manden i det hun spurte ” Du har vel ikke bragt Isa i fare ved at komme her har du? Ville det ikke havde været bedre at tage op hospitalet eller politiet?” Hvis nogle var efter ham så var hun ikke sikker på at hun var glad for at han var ved Isa, faktisk ville hun nok havde forsøgt at overtale Isa til at smide ham ud hvis ikke det var fordi manden var såret. Hun bed det dog i sig og da Isa spurte efter et plaster gik hun over til køknet og gav sig til at rode i et par af skufferne til hun fandt hvad hun skulle bruge, her efter gik hun tilbage og rakte hende plasteret før hun igen så på Hector og med et prøvende smil sagde ”forresten så hedder jeg Cassie ”

[Hector Moreau]

Hector kunne have åndet lettet op, da kvinden sagde hun troede på ham. Men han havde egentlig ikke behov for luft og derfor gjorde han det heller ikke. Det ville bare se dumt ud alligevel. Han sendte dog et genert smil tilbage, da hun smilte til ham.
Kort efter vågnede Isa op og forklarede det hele en god del bedre. Hector gjorde ingen modstand da han blev presset ned at sidde og fik taget både jakke og plaster af igen, det var han alt for forvirret til, så han blev bare siddende.
Den fremmede kvindes spørgsmål til hans ve og vel fik ham til at nikke hurtigt, da han faktisk var begyndt at få det lidt bedre.. Altså, hvis man lige så bort fra at Audra havde gang i renseriet og at det sved en god del. Han holdt det dog væk fra sine tanker og virkede derfor ikke umiddelbart som om at han var i smerter.

"Nej, der er ingen fare. Jeg slap væk fra ham, han var forfærdelig langsom," forklarede Hector med et lille, skævt smil. Han var ikke sikker på om Audra havde fortalt Cassie om at han var en vampyr, og i så fald ville han helst ikke åbne op med det. Det kunne skræmme hende væk og det gad Hector ikke.
"Politiet gør ikke noget af det her bedre, ikke når jeg ikke fik set hvordan han så ud. Og så kan jeg ikke rigtig lide.. Hospitaler," det var godt nok en lidt hvid løgn, men det var alligevel sandt, for Hector brød sig ikke om hvad der skete når man kom på hospitalet med et skudsår. Det blev indberettet hos politiet.
Cassies prøvende smil fik Hectors nervøse attitude sløvet lidt ned og han var lidt mere sikker på sig selv da han også sendte hende et smil. "Jamen så hej Cassie," hilste han, men blev enig med sig selv om, at det ikke var godt at bevæge sin arm op til et håndtryk. Det ville nok være dumt.

[Audra Isabella Kaplan]

Isa kunne ikke lade være med at komme med et uskyldigt smil, ”Jeg siger ikke noget, han bliver bare sur uden grund.” det ville hvert fald ikke undre hende hvis han gjorde det, for der var ikke sket noget. Hector havde bare haft brug for et sted at sove og det havde hun givet ham. Det gik op for hende at hun ikke havde fortalt Hector om Rosto. ”Rosto er en jeg dater, og han er Cassies bror” sagde hun henvendt til Hector, så han ikke blev alt for, forvirrende.
Isa kunne godt forstå at Cassie blev en smule forvirret da hun havde sagt at Hector var blevet skudt, men hun nikkede bare roligt til hende. ”Ja han har det fint, han fik det renset i går og fik noget at spise, et bad og så har han sovet. Det ser allerede meget pænere ud” sagde hun og sendte Hector et sødt smil. Da han var færdig med at rense såret og havde fået det bundet ind igen gik hun hen og smed tingen ud. Og vaskede sine finger. Hun kiggede hen på Cassie og Hector og smilte. ”Cas vil du ikke passe på ham mens jeg lige går i bad.” spurgte hun roligt, men ventede ikke rigtig på svar inden hun hoppede ud i badet. Det kunne nemt tage en halv time, måske længere. Selvom hun dog ville gøre hvad hun kunne for at det kom til at gå hurtigt, så de ikke skulle være alene alt for længe.