Tankespind [ÅBEN]

[Lucifer]

Fronterne var trukket op, så nu var det kun et spørgsmål om tid, inden helvede ville bryde løs.
Lucifer lagde nakken tilbage og så op i himlen, så solen tvang ham til at knibe øjnene sammen. Der var skyfrit. Menneskebørn havde travlt med at lege på gyngerne og klatrestativerne i solskinnet, imens forældrene holdt nøje opsyn.
Gad vide om menneskene forstod noget af det her? Hvad det ville sige, at vampyrernes vaklende våbenhvile endelig faldt?
Han smilede svagt for sig selv og lod cigaretskoddet falde til jorden. Skosnuden borede den godt ned i asfalten, og han tog endelig blikket af himlen for at fokusere på mere jordnære ting.
Hvordan ville Frost håndtere det her? Hvad ville han sige og gøre for at slippe ud som vinder? Lucifer lagde armene over kors og stirrede frem for sig, imens han forsøgte at sætte sig ind i sin blodsbrors hoved.
De havde brug for at være i overtal. Mindretal ville ikke have en chance i den her kamp. Måske ville han lave våbenhvile med Illuminati? Hvis det da overhovedet var muligt. De havde brug for flere halvblodsvampyrer, men det ville måske være spild at forvandle nogen nu. De ville være ubrugelige, når de var så unge. Han var i hvert fald nødt til at holde sig på god fod med menneskene. Måske hvis han trak sådan noget som THP frem i debatten? Pustede lidt ekstra til flammen?
Vampyrens blik blev mere og mere intenst, imens han overvejede situationen.
De havde brug for al den hjælp, de kunne få. Derfor var Lira for vigtig. Hun var ung, men hun ville sikkert være nyttig på andre punkter end direkte kampe. Lucifer kunne dog ikke være sikker på, Matthew ville gå med til det. Han havde ikke løsladt hende endnu. Hvis han ikke gjorde det, måtte de prøve at gøre brug af hans blodssøn. Knægten var umoden, men han kunne forhåbentlig bruges til et eller andet alligevel. Måske kunne Oliver trænger igennem til ham? Oliver var god til at lege kammerat med folk. Hiro og Cato ville ikke kunne gøre det.
Skosnuden trådte en ekstra gang på cigaretskoddet.
Så mange ting at tænke på og så lidt tid. Hm, han måtte prøve at holde lav profil så længe som muligt.

[Helena Kaya Alexandrei]

”Jamen dog. Se hvad katten har slæbt med ind”, lød Helenas stemme, bag Lucifer. ”Jeg havde hørt du var i Istanbul, men jeg tænkte, nej, hvis Lucifer var her, ville han da lade en hilsen falde” fortsatte hun svagt bebrejdende, men mest af alt, drev hendes stemme af diskret morskab. Hun gik langsomt om på den anden side af sin blodsbror, så de var med fronten mod hinanden. Hun tog sine store solbriller af, så hendes syregrønne øjne kunne betragte Lucifer uden det mørke filter.
Hun var i parken for at opstøve en historie, men det kunne vente. Hun havde materiale nok, med krigen som kunne starte når som helst. Sidst racerne havde været i åben krig, havde den været kort. Fuldblodsvampyrerne gik derfra som sejrherre, men Helena holdt på det var overraskelsen over deres tilbagevenden, som havde givet dem overtaget så hurtigt. Denne gang ville det ikke blive så nemt. Helena var fristet. Det ville være så nemt at puste til det vaklende korthus som opretholdte freden. Men hun var endnu ikke overbevist om det var den bedste ide. Selvom hun hellere end gerne ville have det overstået. At trippe forsigtigt rundt, for ikke at fornærme hinanden, gjorde hende vanvittig.

[Lucifer]

Lucifer så op ved lyden af en bekendt stemme – om end en han ikke havde hørt i mange år. ”Jeg har haft travlt,” blev den korte affærdigelse, imens han gjorde tegn mod bænken for at få hende til at sætte sig. ”En af mine døtre har forfulgt mig hertil. I 200 år har hun åbenbart været i hælene på mig … man skulle tro, jeg ville have lagt mærke til det,” forsatte han opgivende som forklaring på, hvorfor han havde haft travlt. Caroline var lidt af en mundfuld og så stædig som det værste æsel.
”Du ser ud til at klare dig fint. Har du holdt Frost i ørerne?” Grinede han så og kastede med hovedet mod en avis, der var blevet smidt i skraldespanden. Han havde selv læst udgaven den forrige nat og lagt mærke til hendes navn et par steder. Ikke at det havde givet ham overvældende lyst til at kontakte hende. De kørte jo hvert deres liv. ”Behøver jeg overhovedet spørge, hvilken side du har valgt?” De var alle forvandlede halvblodsvampyrer, men ingen af dem følte særlig meget kærlighed for fuldblodsvampyrerne af den grund. Måske det bare var den effekt Lukes bid havde på folk? En slags anti-fuldblod gift?

[Helena Kaya Alexandrei]

Selvfølgelig havde han travlt. Efter hvad hun havde hørt af rygter, var han ikke det samme sted særlig lang tid af gangen. Altid i bevægelse. Ikke meget ulige Luke, faktisk. Ikke at Helena huskede ham særlig godt. Han havde forvandlet hende, og det var egentligt det. Varme følelser var der ikke ligefrem. Hun havde fået hans gift, han havde fået hendes blod. Bum, det måtte betyde de var lige. Hun satte sig ned på bænken, og hævede et øjenbryn mod ham ”Hvad fanden. Jeg troede ikke du ville have piger?” lo hun overrasket. ”Ja, du burde have lagt mærke til det.. Du er vist ved at miste grebet.. Er du så sluppet af med hende endnu?” det var en logisk udvikling for Helena. At han ville prøve at komme af med ungen igen.
”Jeg klarer mig fint.. Men at holde Frost i ørene er ikke nemt.. Han er en tand for politisk til min smag” indrømmede hun med et skuldretræk. Helena, Frost og Lucifer var sandt at sige ret forskellige, så det var klart de ikke havde samme mening om at. Bortset fra at fuldblods var spild af plads, selvfølgelig ”Nej, det tror jeg ikke du gør.. Jeg går ud fra du også har valgt den fornuftige side?” spurgte hun mest som en formalitet. Hun var slet ikke i tvivl om hvilken side han havde valgt.

[Lucifer]

Det blev til en grimasse ved blodssøsterens latter. ”Hun er min biologiske datter, og hendes mor er for længst død. Jeg kan ikke overlade hende til sig selv, hun er jo ikke engang 300 år endnu,” klagede han som enhver anden overbeskyttende far. Verden var farlig for sådan en ung pige! Selvom hun så havde forfulgt ham uden problemer i 200 år … ”Jeg stikker ikke af. Det virker lidt nyttesløst, hvis hun kan spore mig så let … jeg har været for uopmærksom.” Han var ikke faldet af på den! Og det forklarede han stille Helena med en svag skulen. Han havde bare været uopmærksom, det ville ikke ske igen!
”Tja, Frost har altid været glad for at tænke tingene igennem et par gange mere end nødvendigt,” og det var nok meget nyttigt på nogle punkter. Desværre kunne det bare blive irriterende for omgivelserne i længden. ”Selvfølgelig. Fuldbloderne er en forældet race, det er på tide de uddør.” De burde bare være gået i dvale for evigt i stedet for at vågne op igen!

[Helena Kaya Alexandrei]

Han blev ved med at overraske ”Vent lige.. Så det vil sige at du rent faktisk har accepteret en pige i den lille flok?” spurgte hun imponeret. Hun havde altid set Lucifers klan som en af de klassiske træhytter, hvor der stod et ’piger ingen adgang’ skilt udenfor. ”En lille datter – hvor er det sødt.. Hvad siger de andre i flokken til det nye medlem?” måske talte Lucifer og Helena ikke meget sammen, men hun holdt sig da opdateret. Det var heller ikke specielt svært når hun boede i samme by som hans ’familie’. ”Du har ret.. Det nytter ingenting… Men hun er vel i det mindste på den rigtige side?” – det måtte en datter af Lucifer være. Andet ville være en skændsel. Hun påpegede ikke at hun stadig synes han måtte være faldet af på den, når en pige på ikke engang 300 år havde opsporet ham. Stædig ung dame, det måtte man sige.
”Ja! Det hele tager lige lidt ekstra tid med ham.. På den anden side har det virket for ham indtil videre, så det må vel være en fordel” tænkte hun højt. Hun havde bare ikke selv tålmodigheden til at tænke alt igennem så mange gange. Hun var typen der stak snobrødet ind i flammerne, i stedet for at lade det brunes langsomt over gløderne. ”Jeg kunne ikke være mere enig.. Deres storhedstid er ovre.. Den eneste grund til de ikke er gået til allerede er fordi de er så pokkers tætte..” det var irriterende! Ramte man én, kom der tyve andre og ville have hævn. Lortefuldblods.

[Lucifer]

”Selvfølgelig, jeg kan sgu da ikke overlade hende til sig selv,” Caroline var af en anden opfattelse, men det kunne Lucifer virkelig ikke tage sig af. ”De tager det fint nok … visse personer tager det bedre end andre,” fnøs han irritabelt. Cato ville knalde med Caroline, så han var det eneste virkelige problem i øjeblikket. Hiroto tog det pænt, når det var et familiemedlem, så det gik nok. ”Jeg har måtte tale en alvorsord med Cato, men han giver nok ikke op af den grund.” Cato gav aldrig op, når det kom til kvinder.
Carolines spørgsmål fik ham til at grine. ”Som jeg sagde, er hun ung. Hun ringede til mig i ren panik efter Matthews erklæring, så jeg bad hende forholde sig neutral. Hun vil blive set som en fjende, men hun vil ikke komme til at stå højest på deres liste.” Det gjaldt om at holde sit afkom ude af problemer … eller sin kvindelige afkom i hvert fald. Hiroto og Cian var selvfølgelig tydeligt på halvblodernes side.
Lucifer lagde overvejende hovedet på skrå ved snakken om fuldblodsvampyrernes tætte forhold. ”Ja, men det må også kunne bruges på et tidspunkt. Et bagholdsangreb for eksempel … eller også skal vi selv til at være lidt tættere.” Det sidste var han dog ikke selv særlig vild med.

[Helena Kaya Alexandrei]

”Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg sige du rent faktisk kunne lide hende?” spurgte hun kækt, og blinkede til ham. Det var vel logisk. Man havde sikkert et andet form for bånd med sine biologiske børn? Helena kunne ikke rigtig udtale sig om det, for hun havde ikke nogen. Og i modsætning til Lucifer ville et eventuelt barn ikke rigtig kunne snige sig ind på hende. Hun ville nok opdage det ret hurtigt. ”Åh ja, Cato.. Knalder han stadig alt kvindeligt han kan komme i nærheden af?” det lød sådan, hvis han var villig til at udsætte sig selv for Lucifers vrede, ved at gå efter hans datter. Så dum var der få der var.
”Det er nok et smart træk.. Især når hun ikke er ældre.. ” roste hun Lucifers råd til sin datter. En, sikkert utrænet, pige på under 300 ville ikke kunne stille meget op overfor en fuldblods. Så var det bedre at holde sig neutral så lang tid som muligt. Man måtte gå ud fra at fuldblodsne ville gå efter dem som åbenlyst gik imod dem først. De ’neutrale’ kom sikkert i anden række.
”Det kan i hvert fald bruges til at bringe dem ud af fatning.. Især hvis man rører deres børn” hun talte af erfaring. De var gået amok dengang en af deres børn blev smidt ud og se en solopgang. Deres kollektive tankegang var på mange måder en fordel for dem, men heldigvis kunne det også være en ulempe.

[Lucifer]

”Tja, en far bør vel holde af sin datter,” konkluderede Lucifer uden direkte at svare. Det der med følelser undgik han helst at tale om, medmindre det var til hans egen fordel. ”og ja, det gør han.” Han nænnede ikke rigtig at fortælle Helena, det ikke kun var kvinder som skulle passe på Cato. Der var ingen grund til at tale om knægten længere end højst nødvendigt. ”Men hvad med dig? Du har ikke prøvet at forvandle nogen endnu?” Forsatte han afslappet. Frost nægtede altid at svare på den slags, men Helena var nok lidt mere åben omkring det.
”Må du nok sige,” bemærkede han tørt til snakken om fuldblodsbørn. ”Lirons mor dukkede op og snappede ham tilbage. Som om det var min skyld, at hun efterlod sin knægt alene,” tsk, Catherina var virkelig utaknemlig, når man tænkte på, hvor godt Liron havde haft det siden. Nu ville de så ikke kunne se den lille fyr mere på grund af Matthews erklæring. ”Jeg hørte, at en masse af deres børn er blevet kidnappet for tiden. Ved du noget om det?”

[Helena Kaya Alexandrei]

”Touché” svarede hun blot. Han havde selvfølgelig ret, og hun forventede ikke at få et klarer svar. Hvad angik følelsesmæssig ting lignede Lucifer og Frost faktisk hinanden. Helt tillukkede. Men på den anden side undgik hun også helst selv emnet, hvis hun kunne slippe af sted med det. Andres følelser snagede hun gerne i, men de skulle holde sig fra hende. ”Næh, jeg har ikke fundet nogen jeg synes har været værd at prøve det på.. Men jeg har da overvejet det. Det kan kun være en fordel at have et godt netværk i de her tider..” funderede hun. Måske man bare skulle kigge lidt grundigere efter nogen passende forsøgsdyr? Hun fandt jo ikke nogen, hvis hun ikke ledte efter dem.
”Hans mor? Jeg havde forstået hun var død?” spurgte hun forvirret. ”Men hvordan kunne hun gøre det? Hvor gammel er hun?” hun måtte være oppe i årene, for uden yderligere omsvøb at kunne tage drengen. Det var nu ærgerligt. Drengen var et godt kort at have på hånden. Eller det ville han i hvert fald blive, når han blev ældre. ”Jeg ved en hel masse.. Jeg ved deres børn er blevet kidnappet, jeg ved af hvem. Jeg ved hvem der sprængte storcenteret i luften, men det gør du vel også selv? Og jeg ved også hvem der dræbte deres tidligere leder, Tazu.. ” hun var godt opdateret. Men hvad angik centeret, regnede hun med at han vidste hvem gerningsmanden var. Taget i betragtning af at det var en af hans egne blodsbørn. ”Det eneste jeg ikke ved, er hvem der nappede Matthews blodssøn” indrømmede hun. Den information havde hun ikke fundet frem til endnu.

[Lucifer]

Lucifer nikkede til overvejelserne om passende mennesker at forvandle. ”Ja, de hænger ikke ligefrem på træerne. Jeg har egentlig også lovet Caroline – min datter – at lære hende teknikken. Jeg håber bare ikke, hun vil bruge den på en eller anden fyr,” han gøs ved tanken om det. Tænk hvis han gav sin datter mulighed for at få en kæreste for evigt! Det gik ikke. Heldigvis havde hun lovet at holde sig fra de helt seksuelle ting, indtil hun blev 300.
Til overraskelsen sukkede han blot. ”Det troede jeg også, men hun fik lyst til at dukke op igen,” svarede han. Det var nu også ham andenlederen som havde fjernet Liron, men det var Catherinas skyld, at knægten ikke var flygtet. ”Jeg kender ikke hendes præcise alder, men hun ville kunne have dræbt mig, hvis jeg ikke var gået med til at lade Liron blive hos hende.” Catherina havde alderen sin side, det havde været tydeligt fra starten af, så han havde bøjet sig uden kamp. Når børnene blev blandet ind i det, sloges fuldblods aldrig kun for at understrege en pointe, de sloges for at dræbe.
”Hvem kidnappede dem?” Spurgte han interesseret. Det var godt at holde sig opdateret om, hvem der gjorde hvad. Det kunne altid bruges, men … ”Nej, vent, jeg vil ikke vide det.” Fuldbloderne skulle ikke have mulighed for at læse hans tanker og finde ud af det. ”Jeg tror, at uvidenhed er en god ting i øjeblikket.” Tanken om centeret fik ham bare til at smile og nikke. ”Jeg var meget stolt.” Oliver var ufattelig nyttig at have ved hånden.
Logisk nok ville han heller ikke vide, hvem der dræbte Tazu, og til det sidste trak han blot på skuldrene. ”For deres skyld håber jeg, at de ikke bliver fanget. Jeg tror ikke, Matthew vil vise nogen nåde. Ligesom med de kidnappede børn.”

[Helena Kaya Alexandrei]

Helena kunne ikke holde en latter tilbage, over Lucifers bekymring ”Nåh hun bliver gammel nok til at kunne gøre det, er hun forhåbentligt mere fornuftig end at forvandle den første charmerende latino med en læderjakke og en motorcykel... Men tænk over hvor mange piger dine drenge har udnyttet gennem tiden.. Det er ikke lige så sjovt når man er i besiddelse af pigen, hva?” beroligede hun leende. Var det ikke mænd som dem der var smagen i denne tid? Helena forstod det bare ikke. Den slags typer var mere øretæveindbydende end charmerende, efter hendes mening
Selvfølgelig, fuldblods og deres afkom. Det var psykotisk ”Sort uheld.. Især at hun så har alderen på sin side.. Men der var jo ikke så meget at gøre.. Det er ikke værd at ofre liv og førlighed for en fuldblodsunge” funderede Helena med et skuldretræk. Ja, han kunne være nyttig, men ikke hvis man var død og begravet. Så var det bedre at lade kvindemennesket få sin vilje.
Hun var på nippet til at besvare hans spørgsmål, da han skiftede mening. ”Du har nok ret.. Uvidenhed kan være nyttig. Men hvis informationerne engang kan komme dig til gode, så siger du bare til” - hun havde også tænkt sig at skrive sin viden ned ganske snart. Hun havde utroligt mange informationer om forskellige ting, som hun gemte på. Det ville være synd hvis de gik til spille hvis hun selv døde. Så de skulle skrives ned, og opbevares et sikkert sted ”Med god grund. Det var en fabelagtig eksplosion” Oliver havde ganske rigtig gjort det godt. Og det havde bestemt også fået fuldblodsnes opmærksomhed. ”Sikkert ikke.. Selvom de gerne vil virke civiliserede, ligger nåde ikke til dem”

[Lucifer]

”Nu giver du hende lidt for meget tiltro,” fnøs Lucifer bare kritisk. Pigen var ung, så det var ikke til at sige, hvem der kunne snyde hende til at forvandle. Bemærkningen om drengene, fik ham til at skule. Drengenes opførsel – og hans egen – betød jo bare, at han vidste, hvad alle mændene gik rundt og tænkte på! Han kendte deres tricks, og de skulle ikke slå kløerne i hans uskyldige lille datter!
”De kan altid komme mig til gode, men det er for risikabelt i øjeblikket,” lige nu var tingene lidt for usikre til, at han turde bære på store hemmeligheder. ”Man må lære at styre sin nysgerrighed før eller siden. Men hvad laver du egentlig her i byen?”

[Helena Kaya Alexandrei]

”Eller måske giver du hende lidt for lidt? Men hvad ved jeg – det er din datter. Du kender hende nok bedst.. Ligner hun dig?” lo hun. Unge vampyrer havde en tendens til at være impulsive. Pigerne ingen undtagelse. Til stor frustration for den ældre generation tit og ofte. Helena tog det nu ikke så tungt. Hun var selv frygteligt impulsiv på mange måder. Men det var hun også som menneske.
”Jeg kan godt følge dig.. Frost ved ikke engang førstnævnte med fuldblodsungerne, eller det med din dreng, men han ved godt det med lederen” hun fortalte ikke Frost alt. Det var kun det han havde brug for at vide. Desuden ville hun ikke sætte Oliver i en svær position – eller sig selv for den sags skyld. ”Nysgerrighed er sundt, ved du nok” påpegede hun med et skævt smil ”Du kender mig.. Jeg føler mig bedst tilpas i begivenhedernes midte, og for tiden er det Istanbul..” svarede hun afslappet.

[Lucifer]

Lucifer skulede kort igen. Han gav ikke Caroline for lidt tiltro, han var bare realistisk! Heldigvis afledte Helena ham med sit spørgsmål og blikket blev igen mere afslappet. ”Desværre. Havde hun lignet … sin mor,” han kunne ikke huske kvindens navn. ”ville hun have været meget lettere at håndtere. Men det har vel også sine gode sider,” når Caroline lignede ham sådan i personlighed, var der en chance for at hun slægtede ham lige så meget på, når det gjaldt forvandlinger. Udseendet var dog helt sikkert moderens, han så intet af sig selv der.
”Klogt. Det er bedst, hvis Frost ikke kan forbindes med nogen af de ting,” medgav han. Frost ville stå i en besværlig position, hvis han kendte til kidnapningerne. ”Du har ikke ændret dig meget,” lo han ved hendes forklaring. ”Hvor længe tror du der går, inden det hele bryder løs? Det kan ikke vare længe.”