Isa's lejlighed

[Hector Moreau]

Klokken måtte efterhånden være henaf de 5 stykker om morgenen, da Hector, beskidt og meget nedslukket, slentrede hen af gaden. Selvom han havde fået hjælp til at ordne sin skade - på et toilet med en kvinde, der åbenbart ikke kunne lide sin egen race - så var der stadig en god, stor, mørk plet på hans armygrønne jakke og så var han nok en god sjat mere bleg end hvad normalt var. Hector vidste godt han rendte rundt i centrum, men hvor, vidste han ikke.
Ikke før han genkendte lejlighedskomplekset. Audra boede her. Blind for alt hvad der kunne hedde betænkelighed, gik han ind.

Hun sov sikkert nu, men det var ham underordnet. Normalt ville han tage hensyn. Det kunne han ikke lige nu. Det var han for ude af den til at notere sig. Hendes lejlighed lå på første sal og han måtte endnu en gang for den nat, sukke højlydt over at den fantastiske elevator manglede. Nå, så var det vel trapper igen.
Med et lavt støn af udmattelse, gik han langsomt op af trapperne.
Da han endelig var oppe, måtte han stoppe op kort og læne sig op af væggen. Det var hårdt med alt det vievandslort i kroppen.
Kort efter gik han over til døren og bad en stille bøn til, at hun ville høre ringeklokken. Han trykkede på knappen tilhørende denne og lænede sig op af dørkarmen, mens han ventede tålmodigt på at Audra ville åbne.

[Audra Isabella Kaplan]

Ganske rigtig, Isa lå og sov, hun havde været sammen med nogen fra hendes klasse, de havde været i gang med at lave en opgave, så det var blevet ret sent. Men det havde nu været meget hyggeligt. De havde fået noget at spise og ja det var ellers bare hyggeligt, ikke sådan noget hun normalt var til, så det var en dejlig ting at få lov til denne gang.
Det ringede på døren og hun vågnede, gad vide hvem det kunne være? Hun mente ikke hun havde nogen aftaler, det kunne være Rosto? Eller han ville nok have skrevet inden hvis han kom. Safran? Nej det var hun sikker på at det ikke var. Lucifer? Ej hvorfor skulle han komme til hende? Kunne det være Hector? Hendes hoved arbejdede på højtryk, mens hun gik ud for at åbne døren. Hun gav et mindre overrasket gisp fra sig da hun så ham ”Hector?” hun skyndte sig hen til ham og prøvede at støtte ham så godt hun kunne. Ikke fordi det var nemt, han var alligevel en del tungere end hende selv. Men hun kunne ikke bare lade ham stå og hjalp ham derfor ind i hendes meget lille lejlighed. Hun fik ham møvlet hen til hendes spisebord som stod ved siden af sengen og fik sat ham på en stol. Hun skyndte sig hen til hendes køkken fandt noget blod hun havde i køleskabet, hvorfor hun havde det var hun ikke sikker på, men det var hun faktisk begyndt at have efter hun havde mødt Hector, hun varmede det op og skyndte sig ind til ham igen med posen så han kunne få lidt liv i sig igen, han så mere død ud nu end han havde gjort før. Han burde også få sig et bad og måske noget søvn? Hun satte sig på hug foran ham, var lige pludselig ikke så træt længere. ”Hector, hvad er der sket?” hun viste hun ikke kunne gøre så meget, men hun kunne da i det mindste hjælpe ham så godt hun kunne, kunne hun ikke?

[Hector Moreau]

Overraskende nok tog det ikke så lang tid før døren blev åbnet og Audra stod der, meget forvirret. Der gik heller ikke lang tid før hun spørgende sagde hans navn og fik ham med inden for i lejligheden. Han tog sig sammen og holdt sig på benene med hendes støtte, men det var da også næsten kun lige.
"Hej smukke," hilste han tørt på vejen. Det burde ganske vidst være ment som lidt ping-pong. Hans typiske drillende hilsen. Men han virkede helt ved siden af sig selv. Stemmen var hæs og han virkede generelt meget usikker.

De gik ind hen til spisebordet og da han blev sat ned, blev han allerede nu helt sammenfalden, mens han lænede sig op af bordet med albuerne kørte begge hænder gennem sit pjuskede hår. Lyden af mikrobølgeovn satte næsten hans tænder i vand og da dinglyden lød, kiggede han op med sulten malet i hele ansigtet. Audra havde klart været hans bedste valg.
Han fik kort efter rakt en lunken pose blod i hånden og han lod sig ikke vente med at tage låget af den mindre åbning der var i toppen af posen. Lugten fór ind af hans næsebor og han gav sig til at tømme den med rystende hænder.

Hendes spørgsmål fik ham dog til at stoppe mens hans sind endnu en gang sendte ham tilbage til jagten. Skuddet der havde fået ham til at løbe alt hvad tøj og remmer kunne holde. Hende kvinden der havde hjulpet ham, men før det, havde holdt en revolver for panden på ham. Endnu en gang dukkede hans skabers ansigt op for ham, med den sædvanlige kniv i hånden og hans blik blev omgående panisk.
"Højkaliberlortenat. Du ved, det typiske der sker når jeg snakker med folk jeg ikke skulle ha' talt med. Heh, kaliber.." forklarede han mens han rystede på hovedet af sig selv. Han havde før fortalt Audra om hans humorproblemer og hvordan det nogle gange satte ham i rigtig dårlige situationer, men det havde aldrig været så slemt som denne gang.

[Audra Isabella Kaplan]

Hun himlede lidt med øjnene af ham da han hilste på hans normale måde, selvom der ikke var noget normalt over det denne gang. Hun lagde sin hånd på hans kind og sendte ham et meget lille smil, et smil der var typisk hende, ikke at hun ikke smilte, hun havde bare ikke altid lige nemt ved det når hun var i nærheden af fyre. Selvom Hector var noget andet. Eller han var dog stadig en fyr, men hun så ham ikke som andet end en god ven, og det ville hun nok aldrig komme til.

Lige nu var Isa rigtig glad for at hun havde noget blod, for hun havde ikke lige overskud til at han skulle have noget af hendes, selvom hun havde gjort det hvis hun ikke havde noget liggende. Da hun havde givet ham posen og han begyndte at spise af det, tog hun roligt ud efter den computertaske han sad med. Der var da ikke nogen grund til at han havde den hos sig. Den kunne lige så godt stå nede på gulvet ved siden af ham.
Hun flyttede sin hånd fra hans kind og ned på hans lår mens hun sad på hug foran ham, så hun kunne beholde hendes balance og ikke lige pludselig sætte sig på røven, det ville se så dumt ud hvis hun gjorde det.

Hun sukkede stille da han forklarede hvad der var sket, kunne han ikke bare lære at passe på sig selv når det var, eller det viste hun vel faktisk godt at det kunne han nok ikke. Hvilket var forfærdeligt, for det her så ikke godt ud, slet ikke godt. ”Du bliver nød til at passe på dig selv, prøv at tænk, en dag kan det være du ikke komme levende der fra, eller, nej, du ved hvad jeg mener” teknisk set var han jo allerede død, men han kunne jo godt dø sådan rigtigt. Og det ville hun altså helst ikke have. ”Hector, du er skadet, beskidt, du burde tage et bad?” det var ikke så meget et spørgsmål, nok mere en konstatering. For det behøvede han virkelig. Han var snavset og blod raster over det hele.

[Hector Moreau]

I modsætning til de fleste fyre, så Hector intet intimt, romantisk eller frækt ved, at Audra lagde en hånd på hans kind. For ham var det blot en komfort han var glad for lige nu, hvor han følte sig alene med alting. Han gik i gang med at drikke blod fra posen igen og lagde derfor ikke mærke til, at hun fjernede hans taske fra ham. Well, den var alligevel i sikkerhed herinde, så det gik nok. Han blev ved med at drikke til posen var fuldstændig tom hvorefter han proppede låget tilbage og lagde den fra sig.
Audras ord fik ham til at tænke lidt over hvad han helt præcist havde rodet sig ud i. Og igen fordi han ikke kunne holde de skarpe bemærkninger tilbage.

"Ja, død-død. Ikke bare levende-død med en blodfettish," svarede han tørt. Det gik op for ham at han igen sad og jokede og han rystede langsomt på hovedet af sig selv. Da Audra foreslog at han skulle i bad gik det op for ham, at han havde det ubehageligt med al den snavs og blod på sig og han rejste sig derfor omgående, ivrigt, men måtte sætte sig tilbage da hele lokalet rutsjede for hans blik mens det gav en dunkende smerte i skulderen. "Må.. Må jeg låne dit badeværelse og din sofa i dag?" Spurgte han med et ængsteligt toneleje mens hans blik flakkede rundt.

[Audra Isabella Kaplan]

Der var bestemt heller ikke noget intimt, romantisk eller frækt i at hun lagde sin hånd på hans kind, det var bare for at støtte ham og være der for ham som en god veninde. Da tasken blev stilt ved hans side smilede hun blidt til ham, godt nok et lille smil, men han fik da et smil fra hende.
Isa viste godt at han havde svært ved at holde sin mund når det var, men det var virkelig noget han blev nød til at lære, ellers ville det en dag ende virkelig galt.

Da han fyrede joken af daskede hun til ham, han viste jo altså godt hvad hun mente og der var ikke nogen grund til at joke med det, på ingen måder, det her var dybt alvorligt og det burde han da også kunne se. Da han rejste sig hurtigt op og satte sig ned igen lagde hun en hånd på hans kind endnu en gang. ”Stille og rolige bevægelse” sagde hun roligt og bekymrende, mest fordi han stadig havde så ondt som han så ud til at have. Hun kiggede sig rundt i hendes lille lejlighed da han spurgte om han måtte låne en sofa ”Hector, jeg har kun en seng, men altså vi kan vel godt dele den for en nat?” der var ikke mange fyre hun turde dele sin seng med, men Hector var ikke som de andre, han var hendes ven, og hun viste han ikke kunne finde på at gøre noget udover bare at ligge der og sove. ”Men ja du skal være velkommen til at tage et bad, så finder jeg en ekstra dyne til dig mens” hun rejste sig og tog derefter blodposen og gik ud i køkkenet for at smide den ud, hun kunne stadig se ind til ham mens hun var der og han blev nød til at gå forbi hende for at komme ud i badet ”Og der er mere mad færdig når du kommer ud” sagde hun med et sødt smil hen til ham.

[Hector Moreau]

Hector blev siddende da Audra igen lagde en hånd på hans kind og bad ham tage det roligt. Han nikkede forstående og rettede sig lidt mens hun forklarede at hun ikke havde nogen sofa. Han tog sig til panden og følte sig ubegrænset dum.
"Nå ja.. Ja, det kan vi godt," mumlede han mens et lille skævt smil dukkede op på på hans læber. Da han fik et god for at låne badeværelset, rejste han sig op igen, denne gang meget forsigtigt. Da han holdt balancen, gik han lige så stille mod badeværelset.

Han skulle forbi hende, men det var okay.
"Tak Audra," svarede han før han gav hendes skulder et klem og gik ud i det lidt mere varme rum der tilhørte badeværelset og begyndte at trække af tøjet. Til sidst var han kun iklædt det store stykke plasteragtige materiale, hende halvbloden havde givet ham på. Der var en forholdvist stor rød plet på det, men mon ikke det gik. Han tændte for bruseren og stillede sig under det varme vand. Og han nød det da også, indtil han kunne mærke det trænge gennem plasteret. Det sved en god del, men han ville ikke udsætte Audra for at se ham nøgen, så han bed det i sig mens han fik skyllet de fleste blodrester af sig.

Kort efter var han ude igen og han hev i bukserne, samt jakken. Skjorten lod han ligge til alt det andet tøj var på. Så gik han diskret ud i køkkenet til Audra. Hans hår dryppede stadig let, men det lagde han ikke selv mærke til.
"Hvad skal jeg gøre af den her?" Spurgte han, mens han kiggede ned på den ødelagte skjorte. Han var helt ved siden af sig selv, for normalt ville han bare smide den i den første og bedste skraldespand. Og nu tvivlede han.

[Audra Isabella Kaplan]

Hun var glad for at han endelig hørte bare lidt efter hvad hun sagde, selvom hun ikke regnede med at det ville vare ved. Han lyttede men det var ikke fordi det hang fast, hvis det gjorde det så ville han jo ikke komme ud i så uheldige situationer hele tiden som han faktisk gjorde.
Hun kunne ikke lade være med at grine lidt over at han tog sig til panden da hun havde sagt hun kun havde en seng. Hun nikkede til at de godt kunne sove sammen, hun skulede lidt til ham da det var sådan at han smilede skævt, hvorfor gjorde han det lige efter de havde aftalt at sove i samme seng? Hun var altså ikke helt tryg ved det.

Hun sendte ham et lille men sødt smil. ”Det var så lidt Hector” det var jo ikke lige frem fordi hun kunne tillade sig at lade være med at hjælpe ham når han nu kom til hendes dør. Det lå bare slet ikke til hende at lade folk i stikken på den måde, om det var nogen hun kendte eller ikke kendte. Mens han var i gang med at være i bad lavede hun en kop te til sig selv mens hun varmede noget mere blod til ham. Han så ud til at han havde brug for det.

Da han kom ud igen kiggede hun hen mod ham. ”du kunne nu godt have tørret dig lidt bedre” sagde hun ganske roligt med et lille grin og nikkede mod det vand der kom efter ham.
”Du kan smide den i skraldespanden, den kan ikke blive lavet alligevel, så der er vel ikke nogen grund til at beholde den?” det var hvert fald sådan hun selv så det, at der ikke var nogen grund til at beholde en ødelagt skjorte, eller bare i det hele taget tøj.

[Hector Moreau]

Hector var tydeligvis blevet en smule mere frisk, for han lo med Audra da hun kommenterede på hans stadig let dryppende hår.
"Arh, come on, du misunder bare mine smukke lokker, så du er nødt til at rakke ned på dem," jokede han grinende.
Ved hendes råd omkring skjorten, gik han hen til hendes skraldespand, krøllede skjorten grundigt sammen og smed den derned, hvorefter han slentrede tilbage til den stol han før havde siddet på. Bevægelsen fik ham til at få ondt igen, da hans skulder ramte ryglænet.

Ubevidst landede hans blik på såret hvor plasteret så ud til at være i stykker efter badet. Det blødte let, men ikke så voldsomt som da kuglen lige var blevet trukket ud af såret. Men det var umiskendeligt stort. Det var tydeligvis ikke bare et ordinært skudsår. "Øhm, Audra? Har du en førstehjælpskasse?" Spurgte han forsigtigt, mens han, mindst lige så forsigtigt pillede plasterrester ud af såret. Det var nok ikke særlig passende, men det var nødt til at blive gjort.

[Audra Isabella Kaplan]

Isa kunne ikke lade være med at grine lidt over ham da han sagde hun var misundelig over hans smukke lokker, ”Ja du ved jeg elsker dem, men derfor skal du da ikke dryppe over det hele” sagde hun med et lille grin mens hun kastede en pose med blod over til ham.
Hun sukkede da hun kunne se at han igen fik ondt, ”Pas nu på dig selv Hector” sagde hun bekymrende og gik hen til ham, men på vejen tog hun sin lille førstehjælpskasse, hun havde lige det mest nødvendige man skulle bruge, da hun kom hen til ham slog hun ham over fingrene så han ikke selv skulle sidde og pille i såret. Hun tog en lille serviet hvor der var noget rensevæske på, hun var ikke sikker på om det ville gøre ondt på ham eller ej, men hun blev nød til at rense det lidt inden hun gav ham et nyt plaster på. ”Spis” beordrede hun ham, han havde brug for det, og når hun var færdig med at ordne hans sår, så blev han smidt i seng.

[Hector Moreau]

Hector smilte af hendes comeback på hans joke. Men da hans fokus primært lå på det forbandede sår, havde han ikke rigtig tid til at finde på noget ekstraordinært at sige.
"Så kunne jeg vel godt have tørret det bedre. Eller måske skulle det klippes kort?" Selvom han ikke havde forsøgt at gøre sig sjov måtte han vel alligevel gøre det, for i hans øjne lød det godt nok til at Audra måske ville grine over det.
Han ømmede sine fingre lidt, efter hun daskede dem væk, men det var intet slemt.

Den disinficerende klud derimod gjorde det hele lidt værre. Det var ikke så slemt som da kuglen var blevet trukket ud, men for helvede, hvor det sved. Han holdt dog pivetøjet lukket mens hans hænder knyttedes. Hendes ordre fik ham til at samle blodposen op, åbne den og drikke langsomt fra den. Næringen gjorde ham lidt mere frisk, men det ændrede ikke på den nuværende situation. Han havde skide ondt i skulderen, men heldigvis var Audra der til at hjælpe.
"Fuck hvor er jeg glad for at have en ven som dig," mumlede han en smule sentimentalt. Det var det åbenlyse, så hvorfor han sagde det var et under. Det kunne være hele nattens strabadser der gjorde ham træt og fik ham til at vrøvle. Måske.

[Audra Isabella Kaplan]

Isa kunne ikke lade være med at grine lidt over ham. Især ikke over at han mente at han skulle klippes. ”Det synes jeg ikke du skal, det ville da være synd, så er du jo ikke min lille Hector længere hvis du bliver klippet” sagde hun med et sødt smil. Hun kunne godt lide hans hår, det havde hun jo altid kunnet. Så hun kunne ikke se hvorfor han skulle til at ændre på det overhovedet.
Hun kunne ikke lade være med at smile over at han ømmede sig lidt over at hun havde dasket til ham, for så ondt kunne det umuligt have gjort.

Isa viste godt at det måtte gøre ondt på ham, og hun kunne da også godt mærke det i hans trækninger i kroppen da kluden ramte hans sår, men hun blev jo lige som nød til at få ordnet det så det kunne hele. Da hun havde fået det det renset puttede hun forbinding rundt om og sendte ham et sødt smil.
”Jeg er også glad for at have dig som ven. Men du burde få noget søvn så du kan komme oven på igen” sagde hun og strøg ham over kinden inden hun gik hen for at finde hendes ekstra pude og dyne så han kunne komme til at have noget over sig også når han skulle sove. ”Ved væggen eller ved kanten?” spurgte hun roligt. Han skulle have lov til at vælge hvor han ville ligge.

[Hector Moreau]

Hector grinte let ved Audras kommentar om hans hår. Han kunne godt lide at føle sig så værdsat som han blev her. Det lettede bare på hele hans stemning og hans ellers slukørede attitude lettede meget, mens Audra rengjorde hans sår og derefter forbandt det en del bedre end den anden "forbinding". Plaster var det så. Han gav ingen lyde fra sig og sad blot tålmodig og drak lidt af blodposen. Da hun var færdig og strøg ham over kinden med en venlig kommentar, smilte han og drak hurtigt resten af blodet op, før han lidt forsigtigt rejste sig.

"Væggen. Det er mest logisk, jeg sover tungt og så skal du bare kravle over mig og det er besværligt, så.."
Hector afbrød sig selv i sin rablen før den blev flere minutter lang og gik hen til hende, mens han trak jakken af.
"Jeg lægger mig ved væggen og fylder så lidt som overhovedet muligt," forklarede han med et lille smil før han tog dyne og pude, sparkede skoene af og skubbede dem af vejen, sammen med jakken og lagde sig helt inde ved væggen. Egentlig ville han være kommet med en rap kommentar, men han blev omgående meget søvnig. Der gik meget kort tid før han faldt i en let søvn, der blev meget tung senere hen. Naturligvis med de sædvanlige, ækle mareridt efter 3 timer, men det gav minimal fysisk aktivitet fra ham, da hans drømme sjovt nok ikke handlede om flugt eller kamp.

//Blackout

[Audra Isabella Kaplan]

Han ville sove ved væggen, så det fik han da også bare lov til. Hun var lige glad med hvor hun sov. Så længe hun fik lov at sove. ”Væggen er din” sagde hun roligt. Hun kiggede hen på ham da det var sådan at han tog sin jakke af. Hun blev en smule rød i hovedet og kiggede hurtigt ned igen. Hun burde ikke kigge, det var forkert. Var det ikke? Jo det var det! Hun nikkede roligt til at han ville ligge sig ved væggen og ville fylde så lidt som muligt. Da han var hoppet under dynen gjorde hun det samme. Og lige som ham falde hun også ret hurtigt i søvn. Hun var trods alt blevet vækket i hendes søvn i forvejen, så at falde ind i den igen var intet problem overhovedet. Og hun sov da også uden at vågne mere denne nat.

//blackout

[Cassie Laminy]

Cassie var som altid stået tideligt op, ja hun gjorde det endda når hun havde haft en lang vagt på Gentlemens Club. Nej der var ingen tvivl om at Cassie fra naturens side var A menneske til fingerspidserne, noget der havde været til stor irritation for hendes brødre dengang de havde været børn og Cassie havde stået inde på deres værelse kl. lidt over 6 om morgen og ville lege. At Cassie var stået tidligt op betød også at hun allerede havde været ude at løbe og været i bad inden hun havde taget en Taxa hen til Isa, hun havde altid været sportslig anlagt både med svømning, springgymnastik og senere cheerleading, men den slags var der ikke tid til længere i hvert fald ikke hvis hun også ville havde en smugle fritid ved siden af arbejde og studier så nu måtte hun holde sig til at løbe og en sjælden gang i mellem tage i svømmehallen for at svømme. Cassie stoppede op foran Isa’s hoved dør hvor hun roligt bankede på som hun havde gjort det så tit før hun hav sig til at rode i sin taske efter en nøgle, at hun bankede på var bolt en høflig vane som for at give Isa en chance for at klæde sig på eller lignede… hun viste jo hvor blufærdig veninden kunne være, noget Cassie ikke helt kunne lade vær med at smile lidt af til tider. Hun gik ind da hun havde fået låst op og lukkede der næst døren efter sig, selv ude fra gangen af kunne hun tydeligt se at lejeligheden var fuldstændig mørklagt, hvilet fik hende til at finde sin mobil frem for at kigge på uret. Det lidt over 1o Cassie selv mente var ved at være halv sent, dog ville det ikke overraske hende hvis Isa stadig sov ”Isa? ” kaldte hun prøvende dog med let dampet stemme da det ikke var hendes hensigt at forskrække Isa, hun forsatte gennem gangen til lejehedens eneste andet rum hvis man da ikke talte badeværelset med . Hun stoppede dog i døren til det halv mørke rum da det kig op for hende at veninden ikke lå alene i sengen ”Isa !” denne gang var det ikke dæmpet, tvært imod havde det været ekstra skarpt. Andre ville måske havde vendt sig og gået igen, men udbruddet havde forladt Cassie’s læber allerede inde hun havde nået at tænke så langt.


Outfit.