Changes are mostly good (P)

[Vicky Annabella Tanganile]

Vicky viste heller ikke helt hvad hendes skæve smil skulle til for, men hun havde ikke kunnet lade være, var det ikke første gang hun så ham i bar overkrop, det mente hun helt bestemt, og hvilken overkrop det var. Hvis det ikke var fordi det gjorde ondt lige nu at bevæge sig, så havde hun rejst sig og sat sig hen til ham. Men hun valgte at blive liggende, fordi hun ikke rigtig havde lyst til så mange smerter.
Hun burde sove, ja det havde han sgu nok ret i, men så skulle hun til at bevæge sig og hun sov bestemt ikke i sofaen, hun var hjemme og hendes seng stod lige der inde i hendes soveværelse, og der ville hun altså heller sove, man sov bare bedre i sin seng. "Du har nok ret, men tror du ikke det ville være bedre i min seng?" spurgte hun roligt, hun mente selv at det ville være bedre, for hendes seng var meget blædede end sofaen var. Og han ville blive ved hedne til hun vågnede, det var hun faktisk glad for, hun følte ikke for at være alene. Men igen hvis han var taget af sted, hvilket hun et eller andet sted godt viste han ikke ville, så havde hun ringet til Safran og fået ham til at komme og være ved hende. Det regnede hun med at han gerne ville.

Det var dejligt at han begyndte at gøre klar til at solen ville komme frem, for det kunne hun jo ikke rigtig selv gøre lige nu. Og hun havde ikke lige frem lyst til mere smerte når solen så ville ramme hende. "Du ville også have bedre af at ligge i sengen og sove" sagde hún med en blid stemme, han havde også brug for at sove, og hun ville meget hellere have at han var ved hendes side end at han sad i stolen og sov.

[Cole Robert Lockwood]

Cole så over på Vicky da hun nævnte at det nok ville være bedre at sove i sin seng. Det var jo nok rigtigt. Han rejste sig igen fra stolen og gjorde klar til at bære hende igen, da hun også tilbød ham at sove i sengen. Det kunne han ikke sige nej til. Han gik hen og trak tæppet væk for, derefter at løfte hende op igen, hvorefter han bar hende ind på soveværelset og lagde hende der, under dynen. Det gik op for ham at han stadig havde sine støvler på, så han trak dem af, hvorefter han spændte kniven af sit bælte, og lagde den ved siden af støvlerne, metodisk, perfektionistisk lige. Han gik derefter hen og lagde sig også under dynen og begyndte at kigge op i loftet. Det her var ikke akavet, han var bare nødt til at styre sig, når hun var kommet til skade. Ellers ville han nok have været over hende med det samme.

"Jeg er glad for at være i dit liv.. Uliv," sagde han pludselig, som et ekstremt forsinket svar til hendes kommentar tidligere om at hun var glad for at have ham i sit liv. Cole var ikke sikker på hvor den kom fra, men det var meget passende nu hvor stilheden var sænket over hele lejligheden, så man næsten kunne høre en nål falde til jorden. Han vendte sit ansigt mod hendes og smilede et lidt mere varmt smil end han plejede, før han tænkte at det var det og lukkede sine øjne for at falde i søvn.

[Vicky Annabella Tanganile]

Vicky gav et mindre gips fra sig da det var sådan at han tog hende op i hans arme. Hun lagde sin hånd på hans bare brystkasse og lagde hovedet mod hans skulder, mens hun lukkede sine øjne, selvom hun ikke kunne nå at have dem lukket så længe, for så lang tid tog det jo heller ikke at komme ind til hendes soveværelse. Hun blev lagt ned i sengen og under dynen, et mindre suk kom over hendes læber, om det var fordi han slap hende eller fordi hun blev lagt ned i sengen og under dynen, det var hun selv lidt i tvivl om. Hun kunne jo godt lide at have ham hos sig, men hun kunne også godt lide sin seng. Hun lå og betragtede ham mens han gjorde sig klar og gik i seng. Hun undrede sig lidt over hvorfor han ikke bare smed bukserne også, men det måtte han vel selv vælge, det kunne jo godt være han fandt det ubehageligt at skulle ligge sådan med hende.

Da han sagde at han var glad for at have hende i hans uliv, kunne hun ikke lade være med at smile, hun rykkede sig ind mod ham og kyssede ham blidt på kinden, inden hun puttede sig ind til ham. Hun lagde sit hoved på hans skulder og en hånd på hans brystkasse som hun blidt lå og nussede, hun viste ikke hvad hun skulle sige til det, for han viste jo allerede at hun var glad for at have ham i sit liv. Hun lukkede roligt sine øjne i, mens hun stadig blev ved med at ligge og nusse hans brystkasse.

[Cole Robert Lockwood]

Cole måtte anstrenge sig lidt for ikke at falde i søvn med det samme Vicky begyndte at nusse hans brystkasse. Han lå et stykke tid og stirrede op i loftet, mens han forsøgte at komme i tanker om hvad det var der var så specielt ved dette. Det var ikke helt som når han lå med kvinder normalt og et eller andet sted i hans hoved var der da også en velkendt tanke om noget han helst ikke selv talte højt om. Men det ønskede han ikke at tænke på i øjeblikket. I stedet for lagde han sig til at sove, velvidende at Vicky nok skulle vække ham hvis der skulle gå noget galt.

-------------

Dagen gik og Cole valgte at stå op da det var sent eftermiddag, for at klargøre "maden" til dem begge, så han også kunne komme på arbejde. Han varmede sin egen pose først - han kunne jo bare skylde hende én til senere - og satte sig i sofaen med den. Tv'et bekymrede han sig ikke om at tænde, det var bare pjattede ting der blev sendt i det alligevel, og han havde ingen af sine egne bøger, så den første time gik med at drikke posen og stirre ud i luften, hvorefter han gav sig til noget let træning, lånte hendes bad og til sidst satte han sig ind på hendes seng, med en ny varmet pose. Det var ved at blive mørkt nu.

[Vicky Annabella Tanganile]

Det havde været længe siden Vicky bare havde lagt og nusset med en inden hun skulle sove, det var faktisk ganske behageligt med noget anderledes en gang imellem, ikke at hun ikke nød det andet, det gjorde hun bestemt. Der var bare et eller andet anderledes ved at have Cole her, hvilket var hun ikke sikker på hvorfor eller hvad det var der gjorde det så anderledes, men hun ville heller ikke bruge sin tid på at tænke over det, eller for den sags skyld spørger ham om det. Det kunne altid komme, lige nu var hun træt og havde en lille smule ondt, men det var heller ikke noget hun viste. Der var ikke nogen grund til at han skulle bekymre sig om det. Nu ville hun bare gerne sove. Og der gik da heller ikke længe før hendes hånd lå stille på hans brystkasse og hun sov.


Da Cole valgte at rejse sig kom der en lille utilfreds lyd fra Vicky, men hun vendte sig bare om på den anden side og sov videre. Det var ikke en gang fordi hun var træt mere, hun gad bare ikke stå op lige nu. Selvom hun faktisk gerne ville være i nærheden af Cole.
Efter nogen timer kom Cole tilbage ind til hende og satte sig på sengen, hun åbnede øjnene og sendte ham et sødt smil, mens hendes hånd blev lagt på hans lår. ”Godmorgen.. Sovet godt?” spurgte hun blidt mens hun lige så blidt nussede hans lår, hun satte sig op, stadig med hånden på hans lår, hvilket bare gjorde at den røg lidt mere ind på hans inderlår, hun tænkte ikke rigtig over det. Et blidt kys blev lagt på hans kind, ”Tak fordi du var der i går, tak fordi du altid er der” sagde hun roligt og det var tydeligt at høre at hun virkelig var glad for at han altid var der for hende når hun havde brug for det.