Post by Helena Kaya Alexandrei on May 25, 2012 20:44:33 GMT 1
Sin mor.. Lucifers manglende evne til at huske kvindes navn morede hende. Hvis man ikke kunne huske hvad ens eget barns mor hed, så var det et tegn på at man havde været lidt for meget rundt. ”Tja, du skal vel bare håndtere hende som du ville håndtere dig selv.. Det er fordelen. Hvis hun ligner dig, kan du også nemmere regne ud hvorfor hun opfører sig som hun gør..” selvfølgelig var det mest en ulempe.. Lucifer som teenager? Det lød ikke som noget der var nemt at håndtere. Men det ville nok ikke hjælpe ham at påpegede det faktum.
”Ja, det har du nok ret i.. Det er altid godt for en i hans position at kunne benægte den slags..” det var det der med politik. Det skulle være så nøje tilrettelagt, at det var ulideligt. Men hvad, der var vel nogen der skulle gøre det. Desuden havde Helena det fint med at have nogen hemmeligheder for sig selv. ”Næh, det ville være synd at sige..” medgav hun smilende. Hun var ikke typen der kunne sidde stille og blande sig udenom ting. Det lå ikke til hendes personlighed. Der skulle ske noget! ”Ikke længe.. Vampyrsamfundet er som en ballon der hele tiden bliver pustet mere luft i.. Det holder ikke for evigt. Jeg giver det ikke meget længere, før en eller anden gør noget drastisk og får den skrøbelige våbenhvile til at briste.. Hvis der er noget historien har lært os, er det at fred aldrig holder evigt”
